Temauge i din institution: En gastronomisk og kulturel rejse

Bliv grebet af stemningen og skab en gastronomisk og kulturel rejse ud over det sædvanlige sammen med børnene i din institution. Her finder du inspiration til pædagogiske aktiviteter både fra en temauge på Stavnlundsvej i Tårnby og fra forskellige lande. Du kan også se relevante links til film, PowerPoints, billeder mm.

Temauge - hvordan?

Mad i andre lande har inspireret flere institutioner til en projektuge, hvor børnene kom med på rejse til et andet land. I kan forberede rejsen sammen - tegne flybilletter og pas, tjekke ind med kufferter som børnene har taget med hjemmefra og hoppe på den gastronomiske og kulturelle rejse sammen. Kun fantasien sætter grænser for jeres oplevelser. Måske børnene skal have inspirerende og anderledes flymad, mens I er i luften - eller noget helt andet.

På Stavnlundsvej i Tårnby kom børnene med til Spanien. Deres temauge så sådan her ud: 

Film:

Temauge om Spanien på Stavnlundsvej i Tårnby

Mandag

  • Rejser til Spanien med spansk flymad on-board.
  • Forskellige stationer, hvor vi snakker om Spanien: Sprog, forskelle, mad osv.
  • Pynter stuen med flag og farver. 

Tirsdag  

  • Børnene har souvenirs med.
  • En af forældrene er fra Spanien og kommer og fortæller mere om Spanien og lærer børnene spanske ord.
  • Synger en spansk sang.

Onsdag

  • Vi forbereder spanske retter til torsdag. Ser på opskrifter og køber ind sammen.
  • Snakker om maden, nye dufte og smage.

Torsdag

  • Vi laver spansk mad til alle børn og voksne.
  • Vi forbereder tapas til forældrene, der kommer fredag.
  • Vi spiser som en institution i Spanien, hvor vi f.eks. evaluerer om manden har været god. Se evalueringsskema neden for.

Fredag

  • Forældrene kommer til forældrekaffe med lidt tapas.
  • Vi pakker vores kufferter sammen med mor og far, finder vores pas, tjekker ind i skranken, vi har lavet, og rejser hjem.

 


 

Mad i mange lande: Materiale til inspiration

 

Forud for rejsen tog personalet på Stavnlundsvej i Tårnby kontakt til den spanske ambassade for at få materialer om Spanien.

Mad i andre lande har udarbejdet PowerPoints med informationer fra landene: Spanien, Frankrig og Sverige, som kan bruges i forløbet. Både hvis I er i kontakt med forældrene, på personalemøder og lignende. Opskrifterne er også at finde i en PowerPoint version - lige til at printe ud.

Spanien

 

Kom med på besøg i børnehaven Esbola Garbi i Barcelona. Børnehaven er indrettet som en by, hvor alle børn har rettigheder og pligter.

 

Kom med i Escola Garbi i Barcelona (pdf.)

I børnehaven Gracis Fossas spises spansk tortilla (pdf.)

Se hvad børnene i Gracis Fossas har med på madpakken (pdf.)

Sådan skal de spanske børn lære at spise (pdf.)   

Et kig ind i børnehaven og skolen Escola Castell d'Odensa i Catalonien (pdf.)

Spanske opskrifter (pdf.)


Film

 Kom med til Escola Castell d'Odensa i Catalonien  

I Spanien evaluerer børnene deres mad ud fra dette skema:

Evalueringsskema (pdf.)

 

Frankrig

 

Palmer i børnehaven (pdf.)

Alle børn har deres egen bog i franske børnehaver (pdf.)

Da de franske børn lærte om kyllingen (pdf.)

Et kig ind i børnenes hverdag i den franske forstad Le Chesney (pdf.)

Franske opskrifter 

 

Sverige

 

Kom med til Sverige (pdf.)

 Svenske opskrifter

I Sverige har en institution i Malmø Kommune arbejdet med smagsoplevelser sammen med børnene. Se, hvad de har fået ud af det:

Sinnesupplevelser på Möllebackens förskola (pdf.)