Dagens måltider for svenske børn

I svenske institutioner serves tre måltider for børnene i løbet af dagen. Kokkene har stor frihed til selv at sammensætte måltiderne.

I alle institutioner i Sverige serveres tre måltider om dagen for børnene: Morgenmad, frokost og eftermiddagsmad.

Morgenmad kan være f.eks. havre- eller mannagrød, æg, brød, yoghurt. Midt på dagen får børnene et varmt måltid mad. Retterne fremgår af institutionernes menuplan. Eftermiddagsmåltidet er typisk brød med pålæg, frisk frugt, eller yoghurt plus mælk eller vand.

I nogle institutioner kan børnene desuden få frugt i løbet af dagen, hvis de er sultne.

Hverdagen i förskolan 'Trolungen' i Skävle 

Hver dag hjælper én af børnene med at dække bord før et måltid. Alle børn sidder på faste pladser med deres eget navn på stolen. Før maden siger børnene en remse i fællesskab: "Alle hænder under bordet, nu har du ordet" til det barn, der har dækket bord. Barnet, der har dækket bord, siger så: "Vær' så god". Børnene begynder at spise. Der er altid knækbrød på bordet.  

Børnene giver køkkenet feedback

Børnene vurderer hver dag den mad, der bliver serveret for dem. Hvad de synes om maden? Og om den var sund? 

Formålet er at:

  • give kokken en tilbagemelding
  • børnene bliver bevidste om madens indhold
  • børnene bliver bevidste om egen smag
  • lære børnene at udtrykke deres mening om maden

Hvordan organiseres madordningerne i Sverige?

Det er op til de enkelte kommuner at beslutte, finansiere og administrere madordningerne: Alle kommuner har det, men der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuners madordninger fungerer. Praksis har ofte været, at det var de enkelte institutioners egen opgave at få bespisningen af børnene til at fungere indenfor de afsatte budgetter.

Sådan gør de i Karlskrona

I fx Karlskrona kommune har man en afdeling i serviceforvaltningen, hvis opgave det er at sikre en effektivisering, men også kvalitet i madordningerne. Der er ansat tre områdechefer, som er personale- og budgetansvarlige. Der er 67 køkkener, tilberedelseskøkkener, modtagelseskøkkener og serveringskøkkener. Næsten alle småbørnsinstitutioner har tilberedelseskøkkener. Der laves mad til ca. 10.200 børn i kommunen. ca. 3300 af dem er 0 – 5 år.

Der er ikke særskilt betaling for mad. Det er en del af den samlede institutions takst på lige fod med institutionernes øvrige aktiviteter. I to af kommunens institutioner er der forsøg med kun at lave økologisk kost.

Hvem laver maden?

De kokke, der er ansat i institutionerne er uddannede, og de har i samarbejde med forældre og personale frihed til selv at sammensætte menuer og organisere spisningen. Det eneste de er bundet af er en fælles indkøbsordning. Kun frisk fisk må man købe, hvor man vil.

Der etableres kommunale kurser for kokkene, så de kender krav fra Livsmedelverket og de hygiejnemæssige forhold, der skal tages. Om disse overholdes kontrolleres af Miljøkontrollen.

Kostchef: Kokke skal bruge deres kreativitet og respekteres  

Petter Nordvander er kostchef i Karlskrona kommune. Han fortæller, at han arbejder for, at mad skal smage godt og af de ingredienser, som indgår i opskriften. Og maden skal tilberedes fra grunden.

Desuden er det en vision at hæve køkkenpersonalets status. Den frihed kokkene har i dag værdsættes, de har kompetencer og skal have mulighed for at bruge deres kreativitet. Og de mennesker der laver mad til børn skal være stolte og respekteres for deres job. Næste generation skal påskønne god og sund mad.