Hverdagen for spanske børn

Alle der har været i Spanien ved, at spanierne har en helt anden dagsrytme, end den vi kender i Danmark. Måske står man op og begynder på arbejde eller i skole omtrent på samme tid, som herhjemme. Men når vi er igennem formiddagen begynder tingene at blive anderledes.

Spanierne holder siesta på 2-3 timer hver dag, hvor man spiser og sover til middag. De fleste voksne holder siesta ca. kl. 14-16, hvor varmen er stærkest, men i daginstitutioner og skoler begynder siestaen typisk kl. 12. Når siestaen er ovre, går man igen i skole eller på arbejde. Mange voksne arbejder til kl. 20 om aftenen. Derfor spiser man som regel først aftensmad kl. 21. Det gælder også børnene, som sover sent.

Men når alle voksne har ret til siesta, gælder det naturligvis også for pædagogerne. Det giver følgende problem: Hvem skal passe børnene, når pædagogerne har middagspause? To besøg i børnehaver/skoler i Barcelona viste forskellige løsninger.

Når der står ”børnehaver/skoler” er det fordi institutioner for 3-5 årige børn i Spanien er en del af skolesystemet. Man starter ganske vist først i 1. klasse som 6-årig, men også for de 3-5 årige er der i skolerne et gratis tilbud om en blanding af dét, vi kalder skoleundervisning, og aktiviteter, vi forbinder med børnehavepædagogik. Den gratis ”undervisning" finder typisk sted fra ca. 8:30-12 og igen fra ca. 14:30-16:45.

Cateringfirma passer børn i siestaen

Midt på dagen i perioden fra kl. 12-14:30 er der ingen ”undervisning”, da pædagogerne holder siesta. I mange kommunale skoler har man derfor indgået aftaler med private selskaber, som simpelthen overtager børnene i denne periode.  

De private selskaber fungerer dels som cateringfirmaer, som laver mad til børnene. Men de sender også medarbejdere ud som:

• henter børnene fra klasserne til spisning
• serverer maden
• følger børnene tilbage
• lægger (en del af) børnene til at sove til middag
• holder opsyn på legepladsen med (en del af) børnene, indtil pædagogerne kommer tilbage fra siesta.

På skolen har cateringfirmaet sit eget kontor med to ledere af denne ordning, som holder styr på 20-30 deltidsansatte medarbejdere. De to ledere skal bl.a. varetage kontakten til lærerne og til forældrene, som dagligt gennem en meddelelses bog får underretning om, om barnet har spist, falder til i spisesituationen, har sovet m.v.

Det skal også sikres, at børn med allergi, sukkersyge m.v. får specialkost. På skolen har cateringfirmaet taget initiativ til nye tiltag, som kan give oplevelser inder siestaen, bl.a. anlæg af nyttehaver, hvor børnene kan dyrke grøntsager. ”Cateringfirmaet” er således dybt engageret i arbejde, som vi i Danmark ville kalde pædagogiske opgaver.

Bystyret lægger rammerne for børnene

Det er bystyret, der bestemmer, at børnene i institutionerne skal have tre retter hver dag. De private cateringfirmaer konkurrerer om serveringen i institutionerne. Den samlede ”siesta-service” betales af forældrene. Bystyret i Barcelona har bestemt, at den maksimalt må koste 6,20 euro om dagen (knap 50 kr.). Der er mulighed for friplads for økonomisk dårligt stillede. Bystyret har også fastlagt en række regler for kosten: Måltidet skal bestå af tre retter: Forret, hovedret, desset. Der er retningslinjer for, hvor tit der serveres ris, pasta, grøntsager, frugt, kød, fisk, kylling osv. Inden for disse rammer konkurrerer de private firmaer så om leverancen til skolen/institutionen. Her gælder det om at overbevise den enkelte skole om, at man kan levere kvalitet for pengene.

Mens børnene virker omtrent lige så frække som danske institutionsbørn, er de pæne manerer i højsædet i den private skole/institution. Det er en udpræget eliteinstitution/skole, som koster godt 4000 kr. om måneden for forældrene pr. barn. Inkl. varm mad.

6.-7. klasser og lærerne sørger for gode manerer hos børnehavebørnene i den private skole

Problemet med pædagogernes siesta løses her på en anden måde. Det er en af skolens pædagogiske målsætningerne at lære børnene at tage ansvar for hinanden. Derfor hjælper elever fra 6.-7. klasse til, når de 3-5 årige skal spise, og når de senere skal lægges til at sove. På den måde kan størsteparten af lærerne alligevel holde siesta. Nogle lærere er dog til stede fx under spisningen og giver børnene nyttig lærdom i relation til mad: Hvad der er sundt, fx og gode manerer undermåltidet. De skal følge instruktioner som: 

  • husk altid at tørre læberne af i servietten, inden i drikker vand af glassene
  • husk at en kartoffel ikke må deles med en kniv, men deles med gaflen.

Om dette er nyttig lærdom, er måske mest, hvis man færdes i finere kredse i Spanien.