Kalveroulade med stegte grønsager

(blanding af opskrifter fra nettet og af "Martha")

  • 1,5 kg kalvebryst
  • 250 g røget skinke
  • Ca. 100 g revet ost
  • Persille

Ben, sener og hinder fjernes fra kalvebrystet. Kødet bredes ud, drysses med reven ost, skinken lægges på og til sidst kommes persille over. Fyldes skal være jævnt fordelt. Krydr med lidt peber.

Kødet rulles sammen til en roulade og bindes med en bomuldssnor. Rouladen placeres på en rist over en bradepande og sættes i ovnen ved 240 grader. Den brunes i
ca. 15 min.. Så kommes lidt vand i bradepanden og varmen skrues ned til 175 grader. Rouladen steger nu til den er færdig ca. 1,5 time.

Stegte grøntsager

  • 200 g spidskål
  • 200 g grønne bønner
  • 100 g rød peber
  • Olivenolie
  • Soja
  • Lidt chilipulver
  • Persille

Skær spidskålen og peberfrugt i tyndestrimler. Bønnerne skæres i mundrette stykker. Olien varmes op i en wok eller støbejernsgryde og grønsagerne steges til de tager en smule farve, men stadig har bid. Soja og chili tilsættes og vendes i grønsagsblandingen.

Kødet serveres i tynde skiver og grønsagerne frisk stegte med et drys af persille og som altid i Frankrig med brød.