Din krop på job - Smerter

Hvis du har ondt et sted i kroppen, har det store konsekvenser for din hverdag – både på arbejde og i privatlivet. Smerter er tegn på, at noget i kroppen ikke fungerer, som det skal.


Smerter kan skyldes alvorlige skader eller sygdomme, som kan og skal behandles, men de smerter, der opstår i muskler og led er sjældent så alvorlige og farlige, og en del af dem går heldigvis i sig selv efter noget tid.

Det betyder dog ikke, at de ikke kan være pinefulde – og de skal selvfølgelig tages alvorligt (aflastning, variation etc.), så de ikke udvikler sig til længerevarende problemer.

Smerter kan også opstå i forbindelse med uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Hvis du har en mistanke om, at smerterne kommer fra dit arbejde, skal du gå til dine leder eller arbejdsmiljørepræsentant (AMR).

Nakke og skulder

Smerte i skulder 

Ondt i nakke, skuldre og arme kan have sammenhæng med:

  • Arbejde som kræver, at armene holdes løftede
  • Arbejde, hvor der er lange rækkeafstande
  • Arbejde, som kræver mange gentagne armbevægelser
  • Arbejde, hvor der kræves stor kraft som fx rengøring eller omsorgsarbejde.

Smerter i nakke, skulder eller arm går som regel væk efter nogle dage. Hvis du har en mistanke om, at smerterne kommer fra dit arbejde, skal du gå til dine leder eller AMR

Det er sjældent, smerterne skyldes en alvorlig sygdom, men du skal gå til lægen, hvis du har nedsat kraft i armen(e) eller føler dig utilpas.

 

Ryggen

Smerte i ryggen 

De fleste smerter i ryggen kommer fra de muskler, led og sener, som du bruger, når du bevæger dig.

Hvis du får ondt skyldes det, at din ryg ikke bevæger sig, eller arbejder som den skal - din ryg er midlertidigt ude af funktion.

Ondt i ryggen kan have sammenhæng med:

  • Tunge løft
  • Forflytninger
  • Dårlige arbejdsstillinger med vrid i ryggen og foroverbøjninger.

De fleste smerter i ryggen skyldes dog en midlertidig tilstand, som ikke giver varig skade. Hvis du har en mistanke om, at smerterne kommer fra dit arbejde, skal du gå til dine leder eller AMR

Gå til lægen hvis du har smerter som stråler ned i benene, nedsat kraft eller føler dig generelt utilpas.


Mere om smerter

 

Videnscenter for Arbejdsmiljø

Tema om smerter i muskler og led

Læs mere om smerter ved fysisk tungt arbejde

Forebyg smerter ved fysisk tungt arbejde

 


Ulighed

Nogle mister mere end andre ved et fysisk dårligt arbejdsmiljø.

Anmeld skade

Få viden om at anmelde arbejdsskader.

Regler

Find ud af hvilke regler, der gælder for det fysiske arbejdsmiljø.