Troen på at kunne selv

I filmen, som dagplejer Vibeke Clausen har optaget i sin dagpleje, ser vi, hvordan Vibeke sætter ord på en drengs bekymring, da han ikke tror på, at han kan flytte en stol hen til to andre drenges stole på legepladsen.

Hun guider ham, og samtidig med at hun anerkender, at det er en vanskelig opgave, fortæller hun ham, at hun tror på, at han kan løse den. Drengen mister modet flere gange undervejs, men Vibeke formår at stimulere hans gåpåmod igen og igen.

Da stolen står ved siden af de to andre drenges stole, er han meget stolt, og Vibeke får et taknemmeligt og anerkendende smil. Hun har set ham og været der for ham.

De to andre drenge jubler også af glæde over, at det lykkedes for Jacob at flytte stolen, og over, at han nu er en del af deres fællesskab igen.

Optakten til Jacobs succes-oplevelse 
Vibeke har arbejdet med at styrke Jacobs selvtillid. Med nik, smil og positiv kropssprog har hun ønsket at give ham følelsen af at tro på sig selv. Hun har brugt opmuntrende stemmeføring som: ”Jeg kan se du bliver lidt betænkelig, men prøv alligevel Jacob, jeg ved du kan!”

Hun har haft sit fokus på hele tiden at hjælpe ham, når han syntes at noget var svært, og i konflikter med de andre børn har hun anvist muligheder for ham.

Hun har skabt frirum for ham, når han havde brug for det. Hun har styrket Jacobs selvtillid ved brug af kropsmassage, og ved fysisk hele tiden at vise Jacob, at hun var hos ham.