Kommunikation med demente

Forestil dig en trappe, der viser det lille barns udvikling i trin: Det kan sidde, det kan kravle, det kan gå osv.

Det sidste, barnet lærer, er at styre det finmotoriske. Hvis man vender den 'trappe' om, kan man ofte se et mønster hos den demente, der er modsat barnets udvikling. Altså de ting, der læres sidst, vil forsvinde først hos den demente.

Meget langt hen i forløbet vil Alzheimer-demente bevare deres personlighed. De bevarer også social fornemmelse, de er sårbare for kritik (hvis de blamerer sig, er det bestemt ikke med vilje), ofte har man en fornemmelse af, at deres følelser skærpes lidt.

Når man kommunikerer med den demente, skal man:

• Tale langsomt

• Bruge korte sætninger, der kun indeholder en besked

• Sørge for at gentage samme sætning flere gange

• Forsøge at bruge mere end en af deres sanser.

Eksempel

Man siger: "Jeg vil gerne frisere dig," og samtidig viser man kam eller børste. "Jeg vil gerne give dig strømper på," og viser strømperne.

Eller man siger f.eks. "Vil du løfte højre ben," og samtidig rører man ved højre ben.