Arbejdstøj fra gamle dage

FOA-medlemmernes arbejdstøj har ændret sig drastisk gennem årene - vi har fundet en fin lille serie fra Husassistenternes Fagskole fra 1929.

Uddannelse er ikke kun en nødvendighed for nutidens unge. I 1906 blev Københavns Tjenestepigeskole grundlagt. Den voksede og blev i 1926 til Husassistenternes Fagskole, som helt frem til 1972 uddannede unge piger i rengøring, madlavning og andre husholdningsopgaver.

Arbejdstøj sosu 1929

Gulvvask
Det hvide forklæde og den hvide kappe var husassistenternes standarduniform. Gulvvask var med vand og spand og langt fra nutidens mikrofiberklude og rengøring næsten uden vand.

Arbejdstøj sosu 1929

Pudsning af sølvtøj
Pigen her har nydelig plisseret nederdel og ærmeløs bluse, og forklædet er så lille, at det næppe yder den store beskyttelse af tøjet.

Arbejdstøj sosu 1929

Kakkelovns-pudsning
Til det lidt grovere arbejde som at pudse kakkelovnen med ovnsværte er det hvide forklæde erstattet af et mindre sart stribet forklæde.

Arbejdstøj sosu 1929

Støvsugning
I 1929 var støvsugere endnu ikke blevet hvermandseje, men på skolen lærte eleverne at bruge dem. Eleven her er i sort kjole under det obligatoriske hvide forklæde.

Arbejdstøj sosu 1929

Strygning
Vask og strygning indgik også i elevernes pensum. Som det ses er strygejernet endnu ikke elektrisk, men skal stå til varme på komfuret, før det kan bruges.

 

Arbejdstøj sosu 1929

Madlavning
Her er det store skåneforklæde taget i brug, så det hvide forklæde ikke bliver snavset til ved madlavningen. Som det ses, var ærter ikke noget, der blev leveret som en pose dybfrost, ærterne blev bælget med håndkraft.

 

 Arbejdstøj sosu 1929

Teori
Ud over alle de praktiske færdigheder fik eleverne på Husassistenternes Fagskole også teoretisk undervisning.