Arbejdsulykke

En arbejdsulykke kan fx være:

  • Du kører galt i kommunens bil på vej mellem 2 borgere – du får et piskesmæld
  • Du falder, da din arbejdsgiver har undladt at salte på parkeringspladsen ved indgangen til arbejdet
  • Du får en fysisk skade, da en dement borger slår ud efter dig

Du skal være OBS på, at selvom en skade sker i arbejdstiden, da betyder det ikke altid, at der er tale om en arbejdsskade.

Dette eksempel er ikke en arbejdsskade:

Du bukker dig ned for at tage noget legetøj op fra gulvet i dagplejen. Idet du rejser dig op igen, mærker du et smæld i ryggen. I en sådan situation er det ikke arbejdet - eller de forhold arbejdet er foregået under, der er årsag til din skade.

Skaden vil derfor blive afvist som en arbejdsskade, fordi det at rejse sig op, ikke kan forklare knækket i ryggen. Skaden kunne i princippet være sket hvor som helst, og kan derfor ikke relateres til arbejdet.