1. maj - Arbejdernes internationale kampdag

Valby

Rønne

Frederikshavn

Horsens

Køge

Østerbro, København

Herning

Holstebro

Herning

Holstebro

Aalborg

Thisted

Jammerbugt

Rebild - Terndrup

Odense

Randers

Frederiksberg, København

Næstved

Faxe

Maribo

FOA Sydfyn

Esbjerg

Århus

I 1889 bestemte en lang række repræsentanter og politiske organisationer fra lande i Europa og Amerika at gøre 1. maj til arbejdernes internationale demonstrations- og festdag.

Samme år 1. maj herhjemme forbød politiet arbejderne at gå på gaden for at demonstrere. Der blev i stedet kaldt til samling på Fælleden (det som vi i dag kender som Fællesparken). Og på trods af at mange blev truet med at blive fyret fra deres arbejde, mødte 50.000 op.

To årtier tidligere, 5. maj 1872, havde samme Fælleden lagt grund til Slaget på Fælleden. En omfattende strejke blandt murersvende i København, der ønskede den daglige arbejdstid sat ned fra 11 til 10 timer, endte i et masseslagsmål mellem politi og militæret på det ene side og de demonstrerende arbejder, der var indkaldt til massemøde af socialisten Louis Pio, på den anden side.

Slaget på Fælleden blev for mange sidenhen symbolet på den danske arbejderbevægelses kamp og begyndelsen for at organisere sig.

I 1890 blev 1. maj, som vi kender det i dag, markeret, da arbejdere i hele Europa demonstrerede på den samme dag. Målet i begyndelsen var at kæmpe for ligeløn og en otte timers arbejdsdag.

Siden 1890 har målene for kampdagen ændret sig. I 1919 indførtes en 8-timers arbejdsdag i Danmark. I 1938 kom den første lov om lønnet ferie, og i 1974 blev 5-dages arbejdsugen indført.

1. maj, eller arbejdernes internationale kampdag, fejres hvert år med demonstrationer landet over. Den største er i Fælledparken, hvor flere hundredtusinde mødes til taler og fællesskab.

1. maj er for nogen en fridag, for andre udløser det tillæg og så er der dem, for hvem det er en helt almindelig arbejdsdag.

Kilder: Wikipedia, danmarkshistorien.dk, 1maj.info

 

Når jeg ser et rødt flag smælde

på en blank og vårfrisk dag,

kan jeg høre det sælsomt fortælle

om min verden, mit folk og min sag.

 

Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen,

mens det kogler af kraft i mit mod,

thi det flag, der nu smældende når himlen,

er jo rødt som mit brusende blod.

Jeg har set min fader ranke

ryggen op i flagets brus.

Jeg har lyttet og hørt hjertet banke

i dets stolte, befriende sus.

Jeg har elsket dets farve fra lille,

da min mor tog mig op på sit skød

og fortalte mig manende og stille

om en fane så knitrende rød.

 

Jeg har anet slægters striden

imod fremtids fjerne mål.

Jeg har set trælletoget i tiden

blive mænd bag ved kampfanens bål.

Jeg har set den i blafrende storme, -

jeg har elsket dens flammer i strid,

og bag den så jeg arbejdshænder forme

verden om til en lysere Tid.

 

Det er sliddets slægters fane

over fronten vid og bred.

Den skal ungdommen ildne og mane,

den skal knuse hvert grænsernes led.

Den var forrest i fredelig færden,

den var forrest i stormklokkens klemt

den er fanen, der favner hele verden -

i dens folder er fremtiden gemt.

 

Vidste du at...

Sangen blev oprindelig skrevet af journalisten og forfatteren Oskar Hansen (1895-1968) til et kredsstævne for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i 1923. Melodien er skrevet af Johannes Madsen.