Pressemeddelelse

OK20: Klart ja til aftale fra FOAs medlemmer

9 ud af 10 af FOAs medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster på det private område.

Det bliver et stort ja fra FOA til overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked. 92 procent af medlemmerne stemte ja mod 8 procent nej-stemmer.

”Jeg er meget glad for det overbevisende ja, som vidner om stor tilfredshed blandt medlemmerne med de resultater, vi har nået i forhandlingerne,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.

”Reallønnen er sikret med lønstigningerne, der er forbedringer for børnefamilierne og der er lagt markant mere til den særlige opsparing, så man selv kan vælge, hvad pengene skal bruges til alt efter, hvor man er i sit liv.”

Stemmeprocenten ved dette års afstemning var på 38 procent. Ved OK17 deltog rekordhøje 45,6 procent.

”Corona-krisen taget i betragtning er jeg godt tilfreds med stemmeprocenten. FOAs medlemmer står i epicentret af krisen i arbejdet med ældre, børn og psykisk syge, og det er klart, at medlemmerne har haft mange andre ting at tage stilling i denne svære tid,” siger Thomas Enghausen.

Med undtagelse af en enkelt overenskomst er alle aftaler forhandlet på plads med arbejdsgiverne uden at skulle i forligsinstitutionen.

Blandt resultaterne af overenskomstforhandlingerne på FOAs område er:

Generelle lønstigninger på 9,55 kroner
Tre procent mere til den særlige konto
Forældreorloven udvides med 3 uger til den anden forælder
Bedre sikring af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter
Ret til uddannelse for ufaglærte på plejeområdet

Lidt over 3.700 medlemmer kunne stemme om resultatet.

Kontakt

Thomas Enghausen, telefon: 30 71 75 97

Hent billede i høj opløsning