Pressemeddelelse

Fritidsordninger er en overset brik i integrationen

Sammenlignet med danske børn er andelen af børn med anden etnisk baggrund, der går i SFO eller fritidshjem, lav. Men fritidstilbuddene er et vigtigt led i integrationen, understreger sektorformand i FOA.

Når klokken ringer ud efter sidste time, er langt de fleste etnisk danske børn med i fællesskabet i en SFO eller et fritidshjem. Det samme gælder imidlertid ikke for en stor del af børn, der har en etnisk minoritetsbaggrund. De deltager ikke i samme omfang i det fælles fritidsliv sammen med klassekammeraterne, viser en ny FOA-undersøgelse.

"Vi kender ikke forældrenes holdninger til fritidstilbuddene, og ved derfor ikke hvorfor, nogle børn ikke er i fritidstilbud. Men det, der kendetegner de familier - også etnisk danske familier - hvis børn i højere grad er udenfor fællesskabet i fritidstilbuddene, er, at det er familier med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau og familier, hvor moderen har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet," siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Morgens Bech Madsen.

Det ses tydeligt af undersøgelsen, at prisen for en plads i et fritidstilbud betyder noget. Familier med højt indkomst- og uddannelsesniveau bruger fritidsordningerne mest. For økonomisk trængte er der ganske vist mulighed for at blive tildelt fripladser, men som reglerne er udformet, kommer pladserne først og fremmest enlige forsørgere til gode, og ikke parfamilier. Kommunerne er derfor nødt til at skue prisen ned, hvis flere børn fra lavindkomstfamilier skal inkluderes i fællesskabet i fritidstilbuddene. Udgiften bør tænkes ind i integrationsindsatsen og indsatsen for at bryde negativ social arv.

FOA er ikke fortaler for, at børn med etnisk minoritetsbaggrund skal tvinges i fritidstilbud. I stedet appellerer sektorformanden til, at skolerne ved forældresamtaler fortæller alle forældre, at danske fritidstilbud byder på andet end pasning af deres børn.

"Forældre med etnisk minoritetsbaggrund skal vide, at deres børn i legen med dansktalende børn får mulighed for at klare sig meget bedre fagligt i skolen. Og alle forældre skal vide, at legen med andre børn i fritidstilbud udgør et trygt fællesskab, fordi det pædagogiske personale kan hjælpe børnene til at lære at løse konflikter, inkludere hinanden og lege sammen på tværs af sociale skel. Fritidslivet ruster børnene til det sociale liv i skolen, under uddannelse og senere i deres arbejdsliv."

Fakta
Andel af 6-9-årige børn, der ikke kommer i fritidstilbud, fordelt på oprindelsesland:

13 pct. - Danmark
29 pct. - Tyrkiet
35 pct. - Somalia
43 pct. - Sri Lanka
34 pct. - Irak
49 pct. - Pakistan
30 pct. - Syrien

Kontakt

Mogens Bech Madsen, telefon: 40 20 51 85

Hent billede i høj opløsning