Høringssvar på psykiatriområdet


Svar om fælles værdigrundlag, støtte- og kontaktpersonordningen, magtanvendelse, personfarlig kriminalitet




Høring om fælles værdigrundlag

Indenrigs- og sundhedsministeriet har sammen med Socialministeriet udsendt udkast til fælles værdigrundlag for den offentlige indsats i social- og sundhedssektoren for mennekser med en sindslidelse. Der har forud herfor været afholdt fire høringer forskellige steder i landet. FOA har blandt andet i samarbejde med Fagligt netværk Socialpsykiatri, som er et fællesskab bestående af Ergoterapeutforeningen, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleråd, Dansk Psykologforening, Socialpædagogernes Landsforbund og FOA, bearbejdet det materiale der løbende har været udsendt og stillet til rådighed. Fagligt netværk Socialpsykiatri har afgivet høringssvar. FOA har herudover afgivet selvstændigt høringssvar.

Læs høringssvarene fra:
Fagligt netværk Socialpsykiatri
FOA
 

Høring vedrørende forlængelse af revisionsbestemmelse af SKP-ordning

Støtte- og kontaktpersonordningen for personer med sindslidelser blev indført den 1. august 1996. Kommunerne fik hermed mulighed for at tilbyde personer med sindslidelser en støtte- og kontaktperson. Formålet var at skabe og sikre en kontakt til personer med sindslidelser samt at yde støtte og omsorg.Sigtet hermed var at skabe en bedre livssituation for sindslidende. Loven har siden flere gange været til revision senest i folketingsåret 2002-03, hvor det blev besluttet, at der på ny skulle gennemføres en lovrevision i folketingsåret 2004-05. Det foreliggende lovforslag sigter på at udsætte denne revision til folketingsåret 2006-07.

Læs høringssvaret
 

Høring vedrørende magtanvendelse

1. januar 2004 trådte nye regler i kraft om anvendelse af magt m.v. på ældreområdet. Som en konsekvens heraf er der fremsat forslag om at indføre samme muligheder i sygehusvæsenet for anvendelse i psykiatrien. FOA har afgivet høringssvar.

Læs høringssvaret



Videregivelse af oplysninger
Med henblik på at undersøge evt. sammenhænge mellem manglende eller utilstrækkelig behandling af psykisk syge og personfarlig kriminalitet har regeringen besluttet, at der skal nedsætte et udvalg, som skal undersøge evt. sammenhænge. Forudsætningen for at udvalget kan arbejde er, at der er lovhjemmel til den fornødne videregivelse af oplysninger uden samtykke fra personen selv.

Læs høringssvaret