Læs op Udskriv Pressemeddelelse Fredag den 06.09.2019 Økonomiaftale skubber velfærden i den rigtige retning Aftalen mellem kommunerne og regeringen kan for første gang i flere år give et reelt velfærdsløft. Særligt det sløjfede moderniserings- og effektiviseringsprogram glæder FOA. Del på Facebook Del på X Send som mail Regeringen har afsat 2,2 milliarder kroner til at styrke kommunernes økonomi fra næste år. Det skal blandt andet sikre, at velfærdsniveauet ikke bliver truet, når vi bliver flere ældre og børn. "For første gang i mange år, kan velfærden få et reelt løft. Det er så vigtigt, at effektiviseringsprogrammet nu endelig er lagt i graven - det er det, der gør forskellen, og det er det, vi i FOA har arbejdet for igennem flere år," siger forbundsformand i FOA Mona Striib. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet har hvert år pålagt kommunerne at effektivisere for en milliard kroner - heraf har regeringen taget halvdelen. Det har betydet, at kommunerne har måtte sænke velfærdsniveauet, og ældre har oplevet blandt andet sjældnere rengøring. Med den nye aftale skal kommunerne stadig finde en halv milliard kroner i effektiviseringer, men beholder selv pengene og skal altså ikke aflevere noget til regeringen. Rundt omkring i landet genåbner flere kommuner budgettet for i år. Selvom budgetterne har været stramme, og har betydet mærkbare forringelser af servicen for blandt andet ældre borgere, har de været for optimistiske. Flere kommuner skal finde endnu flere penge på velfærdsområdet for at få pengene til at passe. "Forhåbentlig betyder denne aftale, at ældre og børn fra næste år vil opleve en forbedret service, og at vi vil se kommunale budgetter, som indeholder styrkelser af velfærdsområdet i stedet for de seneste mange års forringelser," siger Mona Striib, som dog gerne havde set en milliard kroner ekstra i aftalen. "Der står en aftale om minimumsnormeringer og banker på døren. Samtidig skal vi sikre et kvalitetsløft med mere pædagogisk uddannet personale." Aftalen indeholder også en aftale om at etablere en taskforce på tværs af regioner og kommuner, som skal se på, hvordan der kan tiltrækkes flere til social- og sundhedsfaget. "Det er et kærkomment initiativ. Mange kommuner står allerede i kæmpe problemer med at rekruttere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. I løbet af det første halvår i år var 35 procent af arbejdsgivernes forsøg på at ansætte social- og sundhedsassistenter forgæves." "Et vigtigt skridt er at gøre det mere attraktivt at søge ind i faget. Det kræver ressourcer at sikre flere hænder og dermed bedre arbejdsforhold. Det har man øjensynligt tænkt ind i aftalen her," siger Mona Striib. Kontakt Forbundsformand Mona Striib, telefon: 23 41 41 98 Hent billede i høj opløsning Ring til FOA Presse Find pressekontakt Find FOA-talsmand Få en udtalelse fra FOA Tilmeld/frameld Abonnér på pressemeddelelserFrameld pressemeddelelser Pressemeddelelser Frederikshavn kommune overtager opgaver fra nødlidende privat plejefirmaNy uddannelse til paramediciner: God idé, men skidt udførtAftale om ny ældrelov er en god begyndelse, men meget arbejde udestårFOAs medlemmer stemmer ja til nye overenskomsterAnbefalinger mangler fuldt stop for profitmageres gevinst på samfundets sårbare Se flere pressemeddelelser Nyt fra FOA Undersøgelse om arbejdsliv, trivsel og tilbagetrækningOK24: Nu er det medlemmernes turNyt webinar om ny overenskomst for dagplejereFOA inviterer til webinarer om overenskomstresultaterneKender du et velfærdstalent? Se flere nyheder Debatindlæg Jeg bliver helt dårlig. Forslag om aktiv dødshjælp til ældre er grusomtJeres påståede besparelse på madservice er fugle på tagetDe faglige siloer bør nedbrydes i kamp mod personalemangel Se flere debatindlæg