Læs op Udskriv Pressemeddelelse Tirsdag den 01.10.2019 Kommunerne kæmper med kommende SOSU-mangel De danske kommuner skal tilsammen tiltrække over 40.000 nye SOSU-ansatte de næste 10 år, hvis de vil fastholde velfærden. Der er stor forskel på, hvor godt de klarer den. Del på Facebook Del på Twitter Send som mail De næste år vil mange SOSU-ansatte forlade faget på grund af alder. Den udvikling kommer samtidig med, at Danmark får flere ældre og plejetrængende borgere. Fagforbundet FOA har set på fire forskellige indikatorer på, hvor svært de enkelte kommuner har - og vil få - ved at tiltrække social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Det er ledighedsprocent, opslåede stillinger, andele ikke-uddannede og fremtidigt behov. Ved at lægge indikatorerne sammen, danner der sig et billede af, hvilke kommuner i Danmark, der har det sværest. Læsø, Greve og Vordingborg er de tre kommuner, der har størst udfordringer med at skaffe de nødvendige nye social- og sundhedsmedarbejdere, mens Rødovre og Fredericia har færrest problemer med at rekruttere. "Både kommuner, regioner, regeringen og vi er meget bevidste om den store udfordring, vi har med at rekruttere flere folk på social og sundhedsområdet. Vi kan ganske enkelt ikke bevare velfærden i Danmark, hvis vi ikke gør en særlig indsats nu. Tøver vi, går det ud over velfærden. Tallene fra kommunerne viser også, at de enkelte kommuner kan gøre noget og at det er vigtigt, at vi lærer af hinanden og arbejder sammen om opgaven," siger Mona Striib, formand for FOA. Udfordringerne kan være endnu større Frem mod 2040 vil der komme knapt 260.000 flere ældre over 80 år i Danmark. Samtidig er hver tredje social- og sundhedsansat i dag over 55 år, og har derfor snart mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. FOA's fremskrivning viser, at der i 2028 kommer til at mangle over 41.000 ansatte inden for SOSU-området i landets kommuner. "Det skal være muligt for flere at få fuldtids- frem for deltidsstillinger. Og der skal være respekt om både fag, ansatte og borgere. Det handler også om mere anerkendelse af fagene og fornuftig tid til opgaverne," siger Torben Hollmann, formand for social- og sundhedsektoren i FOA. FOAs fremskrivning bygger alene på, hvor mange SOSU'er, der går af på grund af alder, og hvor mange der bliver behov for på grund af et stigende antal ældre i befolkningen. "Derudover er der behov for endnu flere folk, når ansatte under 60 år skifter job eller trækker sig tilbage af andre årsager. De er ikke med i denne beregning, det betyder, problemet kan være endnu større," forklarer Torben Hollmann. Klik på kortet herunder og se, hvordan kommuner klarer sig i forhold til hinanden: Kontakt Forbundsformand Mona Striib, telefon: 23 41 41 98 Hent billede i høj opløsning Kontakt Sektorformand Torben Klitmøller Hollmann, telefon: 23 26 75 79 Hent billede i høj opløsning Ring til FOA Presse Find pressekontakt Find FOA-talsmand Få en udtalelse fra FOA Tilmeld/frameld Abonnér på pressemeddelelserFrameld pressemeddelelser Pressemeddelelser Ældre og ansatte er i klemme mellem to loveForældres tilfredshed stiger med andelen af uddannede voksneÆldreplejen har behov for handling nuMona Striib: Et helt igennem elendigt lovforslagÆldre oplever skiftende personale i hjemmeplejen Se flere pressemeddelelser Nyt fra FOA Nu skal velfærdens talenter findes, og du kan hjælpeDemonstration for bevaring af store bededag: Se, hvordan du kan komme medBevar store bededag: Hjælp FOA med at råbe politikerne opFagbevægelsen om lovforslag: ”Tyveri og et eklatant brud på den danske model”Underskriftindsamling for at bevare bededag slår rekord Se flere nyheder Debatindlæg Ambulanceudbud er et levn fra gamle dageBededag er kun begyndelsenMona Striib til Lars Løkke: Jo, vi har forstået alvoren – vi er bare uenige om løsningen Se flere debatindlæg