Hvis Christiansborg virkelig ønsker at undersøge 923 coronadødsfald, skal de rigtige spørges
Et af de vigtigste mål med den danske coronabekæmpelse har været at skærme landets plejehjemsbeboere mod coronavirus. Det er ikke lykkedes. 400 ud af landets godt 900 plejehjem haft tilfælde af coronavirus. Og næsten tusind plejehjemsbeboere er døde af eller med corona.
Af: Pia Heidi Nielsen og Torben Klitmøller Hollmann, sektorformænd i FOA
Derfor er et flertal i folketinget sammen med regeringen blevet enige om at bestille en undersøgelse, der skal afdække, hvordan smitten er kommet ind og har spredt sig på plejehjemmene, og hvordan vi som samfund var forberedt på og håndterede epidemien på ældreområdet.
Det lyder fornuftigt. Hvis næsten tusind dødsfald ikke er anledning til en undersøgelse, hvad er så?
Men på den anden side skræmmer sporene fra tidligere undersøgelser, hvor formålet for politikerne lader til at være at finde nogen (andre) at bebrejde og skaffe ammunition for bedre at kunne mundhugges i medierne.
Spørg dem, der så det ske
Hvis det igen er målet, skal de bare fortsætte som hidtil og hyre en flok såkaldte eksperter, som kan stå på hovedet i gamle e-mails og derudfra finde ud af, hvad der op og ned. Det, tror vi ikke, kommer til at rykke meget.
Hvis målet med undersøgelsen i stedet er et ægte ønske om at lære af det seneste års erfaringer, så er her et ganske gratis, men dog værdifuldt råd: Spørg dem, der så det ske.
Dem, der så det ske, er vores medlemmer. Dem som i begyndelsen ikke fik værnemidler eller blev bedt om at møde trods sygdom. Dem som har tilbragt det sidste år i frontlinjen på plejecentrene. Det er social- og sundhedsassistenter og hjælpere, hus-, rengørings- og serviceassistenter og mange flere. De ved, hvad der gik galt. De ved, hvad de vigtige spørgsmål er.
Beslutninger taget med maven i stedet for hovedet
Og hvis I virkelig vil vide, hvordan det kunne ske, så kommer I altså også til at kigge på jer selv.
Det var jer politikere, der på trods af advarsler fra både ansatte og læger insisterede på at åbne plejecentrene til jul. Så virker det bare en lille smule søgt at virke overrasket, når dødstallet derefter stiger. Og det er bare en af mange politiske beslutninger under corona, der tydeligvis er taget med maven og ikke med hovedet, og som den politiske klasse kun har sig selv at bebrejde for.
Hvordan hænger det i øvrigt sammen, at Sundhedsstyrelsen på den ene side fremlægger nye regler for en skærpet rengøringsindsats, mens jeres kolleger i kommunerne samtidig skærer i antallet af ansatte til at udføre opgaven?
Eller hvad med hele det testcirkus, de ansatte på ældreområdet har måtte kæmpe med? I første omgang måtte vi kæmpe for i det hele taget at få lov til at blive testet. Derefter skulle vi slås for, at det rent fysisk også kunne lade sig gøre.
Og listen er meget længere end det.
En regulær havarikommission
Når et fly styrter ned, etablerer myndighederne en havarikommission til at klarlægge årsagerne til katastrofen. For enden af bordet i sådan en kommission sidder der erfarne piloter, som ved hvordan man styrer et fly, og hvad der kan gå galt.
Måske er det, vi trænger til her, en regulær havarikommission, hvor dygtige folk med både faglighed og erfaring fra området, bliver sat i spidsen for udredningen.
Vi sætter os gerne til bordet og begynder arbejdet.
Bragt i Sundhedsmonitor, den 19. marts 2021