Kandidat til forbundssekretær: Joan Prahl

Kongres 2016

Jeg har arbejdet i mange år som pædagogmedhjælper i en SFO, hvor jeg tog orlov for at tage på det første ordinære PGU-hold (det er den uddannelse, der i dag hedder PAU).

Jeg har i alle årene været engageret i lønmodtagernes generelle arbejdsvilkår.

Jeg har været TR og AMR for pædagogmedhjælpere og pædagoger i rigtig mange år og siddet med i diverse MED-udvalg og alskens udvalg og arbejdsgrupper, hvor det var vigtigt at have en holdning og for at kæmpe for gode arbejdsvilkår.

TR-arbejdet bragte mig på et tidspunkt ind i FOA, hvor jeg ret hurtigt blev formand for den lokale pædagogiske sektor, og ganske kort tid efter, i 2011, blev jeg valgt til afdelingsformand for FOA Bornholm.

I december 2015 skulle FOAs hovedbestyrelse tage stilling til konstitution af to forbundssekretærer, og da jeg havde et ønske om at arbejde for det store fællesskab og få nye udfordringer, valgte jeg at stille op.

Jeg blev valgt og har nu siden 1. januar 2016 været forbundssekretær i FOA.

Jeg har i perioden være politisk ansvarlig for uddannelse, ligestilling og seniorarbejdet. Derudover arbejder jeg også med ungdommen og seniorerne. Jeg møder og oplever derfor vores medlemmers udfordringer igennem hele livet, hvilket jeg synes har været og er fantastisk.

De 10 måneder som forbundssekretær har givet mig lyst og mod på at stille op til kongressen. Ligesom i det lokale arbejde er det også som forbundssekretær uhyre vigtigt, at man brænder for FOAs medlemmer, og det gør jeg i den grad, og det bør være kernen i vores arbejde.

Jeg tror ikke, at vi kan være uenige om, at vores medlemmer er udfordret på deres job, vores ledige på deres forsørgelse, vores unge på at komme ind på arbejdsmarkedet, vores medlemmer, der er nedslidt af hårdt arbejde osv. Vores medlemmer skal sikres efteruddannelse, alle vores medlemmer skal have mulighed for uddannelse. Vi skal kæmpe for konstant at sætte dagordenen på vegne af vores medlemmer. Vi skal være det forbund, der altid sætter medlemmerne øverst på dagsordenen. Den kamp vil jeg gerne være en del af.

Jeg ved, at jeg er en god holdspiller. Jeg er ikke bange for at spørge, og jeg har stor respekt for virkeligheden og dens mange sider. Jeg er kritisk, engageret og formår at sætte mig i respekt, men samtidig er jeg ydmyg og lyttende. Jeg har lyst til at være med til at sætte dagsordenen.