Læs op Udskriv Arbejdsløs Er du ledig og skal have dagpenge kræver det, at du er tilmeldt Jobcentret. Det gælder også, hvis du kun skal have supplerende dagpenge. Du skal tilmelde dig på www.jobnet.dk, hvis du er ledig. Har du brug for hjælp, kan du altid gå ned i dit jobcenter eller din lokale a-kasse. Du har tidligst ret til dagpenge fra den dag, hvor du er blevet tilmeldt jobcentret. Opret dit CV Når du er blevet tilmeldt jobcentret, skal du inden 2 uger oprette dit personlige CV på www.jobnet.dk. Både jobcentret og din lokale a-kasse kan hjælpe dig, hvis der skulle opstå problemer. Udfyld blanketter Som nyledig skal du desuden udfylde en del blanketter bl.a. en ledighedserklæring og et dagpengekort. Vejledning i din a-kasse Du vil som medlem blive vejledt om dine rettigheder og pligter som arbejdsløs i din lokale a-kasse. Læs mere: Hvis du bliver ledig - trin for trin Få hjælp af FOA: Du kan søge yderligere råd og vejledning i din lokale a-kasse. Se en oversigt over alle FOAs lokale a-kasser: Find din a-kasse Søg i Faglig Førstehjælp Vælg emne Advarsel Afskedigelse A-kasse Alkoholpolitik Ansættelse Arbejdsløs Arbejdsmiljø Arbejdsnedlæggelse Arbejdsskader Arbejdstidsregler Barns første/anden sygedag Barselsorlov Bortvisning Dagpenge Efterløn Ferie Fleksjob FO-dage Fyringsrunder Jobsøgning Løn Omsorgsdage Opsigelse Overenskomst Pension Seniorordninger Seniorpolitik Sommertid/vintertid Sygdom Særlige fridage Tillidsvalgt Timelønnet vikar Tjenstlig samtale Uddannelse Varmefri Vejrlig Vilkårsændringer Voksen-elevløn