Tryghedspuljen

Er du blevet fyret eller står du overfor en personalereduktion af dine egne medarbejder, fordi din kommune skal spare? Så kan du søge op til 10.000 kroner fra Tryghedspuljen til aktiviteter, der kan hjælpe den afskedigede bedre på vej.

Hvorfor en Tryghedspulje?

Den aktuelle situation i kommunerne er, at mange, både ledere og medarbejdere, berøres af personalereduktioner som følge af budgetbesparelser, organisationsændringer, lukning af institutioner/nedlæggelser af arbejdspladser og kapacitetsmæssige ændringer. Tryghedspuljen er et samarbejde mellem KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), hvor målet er at yde en ekstra indsats, når medarbejdere bliver afskediget som følge af den stramme kommunale økonomi.

FOA anbefaler, at der på forhånd er aftalt en strategi for, hvordan afskedigelser håndteres, og herunder specielt hvilke tilbud, der stilles til rådighed for de afskedigede.

http://www.tryghedspuljen.dk/ kan du læse, hvordan du kan hjælpe dine medarbejdere videre efter en afskedigelse eller hvilke muligheder du som leder selv har, hvis personalereduktionerne skulle ramme dig.

Hvilke muligheder har jeg selv ved en afskedigelse?

Skulle du selv komme i den situation at blive afskediget fra dit job som leder, så har du samme muligheder, som du kan give dine medarbejdere.

Der kan hentes inspiration til lederfaglige efteruddannelse her:

Oversigt over lederuddannelser

Oversigt over AMU-kurser i ledelse

Hvad kan jeg tilbyde mine medarbejdere?

Det er den afskedigede, som inden for de fastsatte rammer selv bestemmer, hvilke typer af aktiviteter vedkommende ønsker at deltage i, men en oplagt mulighed er at styrke kompetencerne inden for det nuværende arbejdsområde.

Der kan hentes inspiration til efteruddannelser her:

Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og for Social- og Sundhedsområdet Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat Generelt om efteruddannelser

Hvis den afskedigede er usikker på, hvad han/hun har behov for, kan det anbefales at få udarbejdet en individuel kompetencevurdering. Denne kan udarbejdes gennem en offentlig uddannelsesinstitution. 

Hvis den afskedigede ønsker information om aktuelle beskæftigelsesmuligheder lokalt og regionalt rettes der henvendelse til det lokale jobcenter og evt. A-kassen.