FOA-Camping 2023
Tag familien med på camping og oplev folkemødet på Bornholm fra nærmeste hold. FOA Camping starter den 11. juni og slutter 18. juni 2023. Selve folkemødet varer fra 15.-18. juni 2023.
Info om arrangementet
Tid: |
til
|
Sted: |
Sandvig Familie Camping, Sandlinien 5, Allinge
|
Målgruppe: |
FOA medlemmer + familie
|
Pris: |
Ved tilmelding betales 375 kr. for morgenmad for voksne og 100 kr. for børn (3-13 år) for hele ugen (kan ikke fravælges).
|
Ledige pladser |
Ingen ledige pladser |
Tilmeldingsfrist:
|
Tilmeldingsfristen er udløbet
|
FOA-Camping er for jer, der både vil have ferie, oplevelser og fællesskab, og campen er for alle aldre.
Hver morgen fra om mandagen til om søndagen, samles vi til det fælles morgenbord. Der tilrettelægges en cafeaften med faglige temaer, ligesom vi hver dag tænder op i fællesgrillen. Vi skaber ligeledes plads for, at I deltagere kan planlægge aktiviteter for hinanden og ikke mindst for børnene, hvis der er stemning for det.
Fra om torsdagen starter Folkemødet i Allinge, og her er der et overflødighedshorn af aktiviteter og debatter. Fredag slutter vi af på campingen med fælles fest om aftenen.
FOA betaler lejen til Sandvig Familiecamping
FOA betaler lejen for én enhed – det kan være et telt, camp-let, autocamper eller campingvogn og for jer, der overnatter i enheden.
Hver enhed afregner selv for strømmen ved afrejse.
Ved din tilmelding er det vigtigt, at du oplyser hvordan du overnatter blandt andet af hensyn til brandmyndigheder.
Morgenmad hver morgen
Ved tilmelding betales der for voksne 375 kr. for morgenmad (for hele ugen ) og for børn (børn op mellem 3-13 år) betales 100 kr. Børn under 3 år er gratis.
Hver morgen vil der være morgenbuffet, som nydes sammen med alle de andre deltagere på FOA-camping.
FOA yder et tilskud til transporten
FOA betaler desuden et tilskud til transporten på 300 kr. pr. familie. Hvis man bor i Jylland eller på Fyn, betaler FOA også broafgiften til Storebæltsbroen (inkl. campingvogn eller camplet).
Tilmelding er bindende. Tilbuddet er til FOA-medlemmer, som ikke har deltaget før. Har du deltaget før, kan du komme på venteliste ved at sende mail til taa001@foa.dk