Jette Schødt Nielsen
For Jette Schødt Nielsen har det været helt afgørende, at hun kunne få en seniorordning.
Foto: Mark Knudsen/Monsun

Holder på hænder og erfaring

Flere arbejdsgivere strækker sig længere for at fastholde eftertragtede seniorer i jobbet.

Jette Schødt Nielsen fik for to år siden fik en lille forbigående blodprop. Selvom hun efterfølgende døjede med hovedpine, passede hun sit arbejde på Herlev Hospital. Men hun kunne mærke, at det ikke ville blive ved med at gå, hvis ikke hun fik en mindre presset arbejdsuge.

”Min leder var forstående, og jeg fik det, jeg bad om”, fortæller Jette Schødt Nielsen, der gik fra 30 til 24 timer, udelukkende i dagvagt.

”Det var en betingelse for mig, at jeg ikke skulle have aften- og nattevagter. Når jeg gik hjem, var jeg udmattet – det er jeg stadigvæk – men efter en aftenvagt var det endnu værre”.

”Arbejdspresset er hårdt – også for de unge. Men jeg har fornemmelsen af, at de har mere overskud, når de kommer hjem”.

Overvejer at fortsætte

Både regioner og kommuner har svært ved at få besat ledige stillinger, og problemet bliver ikke mindre af, at mange seniorer har travlt med at komme ud ad døren.

Derfor har arbejdsgiverne i stigende grad fokus på at fastholde seniorerne. 

For Jette Schødt Nielsen har det været helt afgørende, at hun kunne få en seniorordning. Ellers var hun stoppet, slår hun fast.

I stedet for overvejer Jette Schødt Nielsen nu, om hun skal fortsætte på afdelingen, når hun om et år kan gå på folkepension.

”Jeg er glad for mit arbejde, så jeg vil gerne blive - måske bare en dag om ugen”.

Jette Schødt Nielsen er stødt på yngre kolleger, der også gerne ville slippe for aften- og nattevagter, men alle har udvist forståelse for, at der er blevet taget et særligt hensyn, fortæller hun.

Tid til at tænke ud af boksen

I Socialforvaltningen i København er der sat gang i en proces, der skal få seniorerne, blandt andet i den sociale hjemmepleje, til at få mulighed for at blive længere i jobbet. 

Endnu er det kun på tegnebrættet, men ideen er at samle et indsatskatalog, som ledelser og medarbejdere kan lade sig inspirere af.

”Hvis vi ikke forbereder lokale ledere og medarbejdere på de enkelte tilbud i Socialforvaltningen til at tale om det her på en anden måde, så kommer vi til at tage udgangspunkt i det, vi plejer at gøre. Vi skal i fællesskab finde nye måder og veje, opgaverne kan løses på”, siger chefkonsulent i Socialforvaltningen Dan Schimmell.

”Målsætningen skal være, at nedgang i tid ikke altid er førstevalget, dels fordi vi har brug for den enkelte medarbejder, men også fordi det langtfra er alle medarbejdere, der har råd til at gå ned i tid".

Et alternativ til at gå ned i tid eller stoppe helt kan ifølge Dan Schimmel for eksempel være at tilrettelægge ruterne på en anden måde, så medarbejderen med slidte knæ ikke skal op på femte sal; eller give den pågældende andre funktioner, for eksempel modtagelse og introduktion af nye medarbejdere, support i forbindelse med dokumentation eller pasning af telefoner.

Svært at lave konkrete aftaler

I den Sociale Virksomhed under Region Hovedstaden oplever fællestillidsrepræsentant Susanne Rasmussen, at det kan være svært at få indgået senioraftaler, der rækker ud over de rettigheder, der er aftalt i overenskomsterne.

”Det er let nok at få ledelsen i tale, men når det kommer til at få lavet konkrete aftaler, bliver det svært. Særligt i perioder, hvor der mangler medarbejdere”, fortæller hun.

Susanne Rasmussen peger dermed på et dilemma, mange arbejdsgivere står i. Skal de sige ja til en medarbejder, der ønsker at slippe af med aftenvagterne, når det i forvejen er svært ved at få vagtplanen til at hænge sammen? Eller skal de sige nej og krydse fingre for, at medarbejderen bliver alligevel?

Et kæmpe tab af viden

På bostedet Lunden, der er en del af Den Sociale Virksomhed har leder Lena Sølling valgt det første og har indgået en aftale med medarbejderne, der giver seniorerne en række ekstra rettigheder.

Seniorsamtalerne er sat i system med en udvidelse til MUS-samtalen, kaldet Senior-MUS, hvor ledelsen forpligter sig til at tale med medarbejderen om muligheden i aftalen og eventuelle individuelle ønsker.

Aftalen giver blandt andet medarbejdere over 60 år ret til selv at vælge placering af fridage omkring en arbejdsweekend. Fra 64 år kan man selv vælge timetal og har ret til at vælge, om man vil arbejde dag, aften eller nat, og man får som fuldtidsansat 6 ekstra seniordage.  

”I øjeblikket har vi en medarbejder på Lunden, der er fyldt 65 år og arbejder på fuld tid. Han tilrettelægger selv alle sine vagter”, fortæller Lena Sølling, der ikke har oplevet, at nogen har reageret imod forskelsbehandlingen mellem ældre og yngre medarbejdere.

”Overhovedet ikke. Det opvejes jo af, at man får lov at beholde sine ældre og erfarne kolleger i længere tid. Otte ud af de 45 medarbejdere på Lunden er over 60 år. Det er en stor andel, og det vil være et kæmpe tab af viden, hvis vi mister dem”.