FOA SOSUs bestyrelse valgt på generalforsamlingen den 20. november 2024

FOA SOSUs bestyrelse, som den så ud efter seneste generalforsamling i 2024.
Foto: Mark Knudsen/Monsun

Kampvalg til FOA SOSUs bestyrelse

Syv kandidater kæmper om tre pladser i FOA SOSUs bestyrelse. Se, hvem der stiller op, og hvordan du kan stemme.

Af: Anne Guldager

Der bliver kamp om pladserne, når FOA SOSU skal vælge nye bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen den 17. november.

Fem bestyrelsesposter er på valg. To af de nuværende bestyrelsesmedlemmer genopstiller uden modkandidater, mens syv kandidater stiller op til de resterende tre pladser.

Syv kandidater til tre pladser

Lisbeth Glaven og Laila Marie Hansen genopstiller ikke til bestyrelsen. Sammen med en post, der allerede er ledig, betyder det, at tre pladser skal besættes af nye medlemmer.

Følgende syv kandidater stiller op:

  • Charlotte Bartholin, hjemmeplejen i København, nuværende 1. suppleant.
  • Elisabeth Kolnes Frederiksen, fællestillidsrepræsentant i Dragør Kommune, nuværende 2. suppleant.
  • Dennis Blom Hansen, fællestillidsrepræsentant i Albertslund Kommune.
  • Lars Ole Jacobsen, fællestillidsrepræsentant på Herlev og Gentofte Hospital.
  • Helle Nørgaard, fællestillidsrepræsentant på Amager og Hvidovre Hospital.
  • Rachida El Makrini, tillidsrepræsentant i hjemmeplejen i København.
  • Charlotte Eiberg, tillidsrepræsentant i socialpsykiatrien i Tårnby Kommune.

Hvis Charlotte Bartholin, Elisabeth Kolnes Frederiksen og Helle Nørgaard ikke bliver valgt til bestyrelsen, stiller de også op som suppleanter. Det samme gør Pernille Petersen, som er elev.

Genopstiller uden modkandidater

De nuværende bestyrelsesmedlemmer Christian Gedebjerg fra Region Hovedstaden og Susan McAlden, fællestillidsrepræsentant i Københavns Kommune, genopstiller begge uden modkandidater.

Det samme gælder formand Tina Græsted og medlemmerne af politisk ledelse Eva D’Artibale og Maria Konstantinidou.

Valg af revisor

Ben Saad Rahali, fællestillidsrepræsentant i Ishøj Kommune, er eneste kandidat til den ledige post som kritisk revisor.

Pernille Petersen er eneste kandidat til posten som revisorsuppleant, hvis hun ikke forinden bliver valgt som suppleant til bestyrelsen.

Brevstemmer

Kan du ikke deltage i generalforsamlingen den 17. november, kan du stadig være med til at bestemme, hvem der skal vælges.

Du kan brevstemme i FOA SOSUs åbningstid fra den 2. til og med den 16. november.

Tilmeld dig generalforsamlingen