Benedikte Hansen spiller plejehjemsbeboeren Herta i forestillingen "Truckrvask til ældrebyrden".
Med inspiration fra virkelige plejehjem viser teaterstykket ”Truckervask til ældrebyrden” både de stærke relationer og stigende arbejdspres.
Af: Anne Guldager
Der blev både grint og fældet tårer, da forestillingen ”Truckervask til ældrebyrden” havde premiere på Folketeatret den 18. april.
Forestillingen rejser spørgsmål om, hvordan samfundet behandler sine ældre – og dem, der passer på dem.
For de mange social- og sundhedsansatte i salen var det ikke bare teater – det var deres egen hverdag på scenen.
Stykket foregår på et plejehjem, hvor tidspres, manglende ressourcer og stærke relationer går hånd i hånd.
Hvis det lyder bekendt, er det fordi både manuskriptforfatter og skuespillere har hentet inspiration fra virkeligheden – blandt andet gennem besøg på plejehjemmet Ugandavej i Tårnby og Sølund i København.
Medarbejderne fra begge plejehjem var derfor inviteret til premieren - blandt andre social- og sundhedsassistent Wicky Jørgensen fra Plejehjemmet Ugandavej.
”Det var meget tankevækkende, og der blev både grint og grædt”, fortæller hun.
"Selvfølgelig blev der smurt lidt tykt på, fordi det var teater, men vi kunne sagtens genkende vores hverdag", fortæller Wicky Jørgensen, der også er fællestillidsrepræsentant i Tårnby Kommune.
”Første akt var sjovt, og vi blev mindet om, hvor fedt det kan være, når ressourcerne er der”.
”Men i andet akt var der knap så meget at grine ad. Der var en situation, hvor der simpelthen ikke var tid til, at en beboer kunne komme op, og hvor man så personale råbe ad en beboer, fordi de var så pressede”.
”Det er jo, det vi står i, hvis vi fortsætter ad den her vej”, mener hun.
Det, der for alvor bragte tårerne frem, var dog ikke det genkendelige i de dårlige oplevelser – men tværtimod skildringen af de bedste.
Skal hun sætte en finger på noget, der kunne have været bedre, var det plejehjemslederens rolle.
”Det blev fremstillet, som om det hele var lederens skyld. Sådan er det jo ikke. Det er jo dem længere oppe, der afgør, hvor mange ressourcer vi har”, siger hun.
Forestillingen har fået fine anmeldelser, og Wicky Jørgensen er helt enig:
”Jeg vil absolut anbefale alle at se den. Det er en virkelig god forestilling”.