“Jeg har valgt at bruge det hele konstruktivt. Når jeg møder mennesker, der har mistet eller kæmper, kan jeg trække på mine egne erfaringer”, siger Christel Lauritzen.
Foto:
Anne Guldager
Af: Anne Guldager
Christel Lauritzen er 43 år og elev på social- og sundhedsassistentuddannelsen i København – en uddannelse som hun er meget glad for.
Men før hun fandt sin rette hylde i, har hun levet mange liv.
Begge forældre var danskere, men Christels far havde en dyb interesse for jazz, som han drømte om at udleve i jazzens fødeby, New Orleans.
Det var derfor dér Christel kom til verden og der, hun voksede op. Og det var også i New Orleans, hun i en alder af bare 13 år blev kastet ud i voksenlivet, da hendes far fik en blodprop og endte i kørestol.
“Jeg skulle pludselig hjælpe min mor med at være sygeplejer for min far. Give ham bad, flytte ham over i kørestolen og frem og tilbage mellem hospitaler og fysioterapi”.
”Det var hårdt at se, hvordan han blev svigtet af det amerikanske sundhedsvæsen, blandt andet fordi han i en periode mistede sit sprog. Hans danske sprog kom tilbage først, men det var der jo ingen, der kunne forstå. Så kom spansk og til sidst engelsk”.
Da Christel var 17 år, døde hendes mor for øjnene af hende af et astmaanfald, og blot to år senere mistede hun sin far, mens hun gik på universitet i Boston.
”Så skulle jeg pakke mit barndomshjem sammen og sælge alt det, jeg kendte og var vokset op med”, fortæller hun.
Måtte flygte efter naturkatastrofe
Efter at have gennemført sin uddannelse flyttede Christel Lauritzen tilbage til New Orleans og et job som radiovært.
Men året efter blev hun ramt af en ny en ny tragedie i form af orkanen Katrina. Den gav katastrofale oversvømmelser i New Orleans og gjorde en million mennesker hjemløse – også Christel.
”Vi sendte nyheder 36 timer i træk, mens byen blev evakueret, men måtte stoppe, da strømmen gik”, fortæller hun.
Efter et par døgn lykkedes det hende at komme væk fra ødelæggelserne, ud af byen og retur til Boston.
Her boede hun i fem år, men i 2010 besluttede hun at opsøge sine danske rødder og flyttede til København.
”Jeg rejste med alt, hvad jeg havde efter fem år i Boston: Min kat, to kufferter og min pc”.
Skiftede kurs efter en busreklame
Christel Lauritzen kom ind på Københavns Universitet, hvor hun tre år senere blev kandidat i medievidenskab. Men trods et hav af ansøgninger og ulønnede praktikker lykkedes det hende ikke at få et job.
”Jeg fik hele tiden at vide, at jeg var dygtig, og at de gerne ville beholde mig, hvis de havde haft råd”.
Christel tog i stedet for forskellige job inden for servicebranchen, ligesom hun også havde gjort i USA – men en dag fik hun øje på en reklame i en bus: ”Bliv SOSU”, stod der.
”Jeg har altid haft lidt en drøm om at arbejde med pleje og omsorg, efter hvad jeg oplevede med min mor og min far, men i USA har vi ikke noget, der svarer til social- og sundhedsassistent, så det blev ikke til noget”.
Det gjorde det denne gang, og i dag er hun godt i gang med hovedforløbet på SOSU H i København.
Psykiatri og teknologi
Christel Lauritzen har endnu ikke en tydelig forestilling om, i hvilken retning hun vil gå med sit fag.
Hun er spændt på den praktik, hun skal i gang med om kort tid i psykiatrien, men et job på et aktivitetscenter trækker også.
”Jeg har arbejdet på et aktivitetscenter som ufaglært, og jeg elskede det”, siger Christel, der også går med en drøm om at udvikle undervisning i teknologi til eleverne på SOSU H.
“Det er svært at hjælpe en borger med NemID, hvis man ikke kan finde ud af det selv. Mange elever har det svært med Cura og Nexus eller med helt basale ting som kopimaskinen”.
”Jeg synes, der mangler undervisning i den slags teknologi, og skolen har opfordret mig til at lave en plan for et modul”, fortæller hun.
At vende tab til styrke
Christel Lauritzen beskriver sig selv som båret af tre kulturer: den danske, den amerikanske – og den særlige New Orleans-kultur.
“USA i dag er ikke det samme, som da jeg voksede op, og jeg savner ikke at vende tilbage til det land”.
”Men jeg tager altid New Orleans med mig, og jeg har besøgt New Orleans mange gange med min mand og min søn”, fortæller hun.
For Christel (og for mange andre) er New Orleans noget unikt med sin musik, mad og livsglæde. Det er en kulturarv, hun bærer med stolthed og som ofte bliver en icebreaker i mødet med andre.
Samtidig er hun vokset op med sine forældres danske traditioner, og i dag har hun fundet en balance, hvor alle tre kulturer spiller med:
Den danske ro og struktur, den amerikanske udadvendthed og New Orleans’ varme og gæstfrihed.
Christel lægger ikke skjul på, at hendes vej har været hård. Men hun nægter at lade tragedierne definere hende negativt.
“Jeg har valgt at bruge det hele konstruktivt. Når jeg møder mennesker, der har mistet eller kæmper, kan jeg trække på mine egne erfaringer”.
For Christel handler SOSU-uddannelsen ikke kun om et job – men om at bruge livet, som det er levet.