"Hatten af for alle de kolleger, der orker at kæmpe mod tiden hver eneste dag"

Læserne af lokalavisen 2770, der udkommer i Tårnby Kommune, kan i den seneste udgave få et indblik i hverdagen i hjemmeplejen.

Wicky Ørnhøj Jørgensen, der er FOA SOSUs fællestillidsrepræsentant i Tårnby, gør i et debatindlæg kandidaterne til det kommende kommunalvalg opmærksomme på problemet med utilstrækkelig vejtid i hjemmeplejen.

Og samtidig slår hun fast, at det ikke handler om dårlig planlægning, men derimod om utilstrækkelige ressourcer, hvilket er et politisk ansvar.

Læserbrevet, der er en del af FOA SOSUs kampagne om vejtid i hjemmeplejen, kan læses i sin fulde længde her:

Kære kandidat til kommunalvalget i Tårnby Kommune.

Jeg vil gerne fortælle dig lidt om hverdagen for nogle af de mennesker, du får arbejdsgiveransvar for, hvis du bliver valgt til kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune. Og om, hvordan det påvirker den pleje og omsorg til borgerne, som du også får ansvar for.

Tiden til transport mellem borgerne i hjemmeplejen er for knap, og for at hverdagen for mine kolleger i hjemmeplejen skal hænge sammen, er de nødt til at stjæle tid fra borgerne.

I en dagvagt har mine kolleger en samlet blok på 50 minutter, der skal dække dagens transport frem og tilbage til kontoret på Oliefabriksvej og transporten fra borger til borger.

Har du ruten i Øst, altså Kastrup, forsvinder halvdelen af tiden alene på turen frem og tilbage fra kontoret. Selv kolleger, der kører kortere ruter, fortæller om problemer med at få tiden til at slå til.

De forsøger at trylle tid frem – ofte ved at undlade at køre tilbage til kontoret for at holde frokostpause, som det ellers er meningen.

Og bliver en kollega syg, bliver det først for alvor umuligt at nå det hele. Først på tredjedagen kommer der vikar. De to første dage skal teamet selv dække ind. Det betyder, at der hverken er reel vejtid eller luft i planerne.

Ja, der findes elcykler. Men ikke nok, og ikke alle virker. Nogle medarbejdere vælger at hive penge op af lommen og selv købe en elcykel, men det burde ikke være nødvendigt for at kunne passe sit arbejde.

I hjemmeplejen er der mange, der kommer fra kulturer, hvor det er uhørt at sige fra over for ledelsen. De gør, som de får besked på. De går ikke til ledelsen for at få godkendt overarbejde – de klarer det bare.

Jeg har selv arbejdet i hjemmeplejen for 20 år siden. Dengang var der tid til at sætte sig ned i fem minutter og drikke en kop kaffe med en borger. Den tid findes ikke længere. Nu handler det om at nå frem – ikke om at nå ind til mennesker.

Hatten af for alle de kolleger, der orker at kæmpe mod tiden hver eneste dag.

Når hjemmeplejen i Tårnby presses til det yderste, er det ikke bare et planlægningsproblem, og ansvaret bør ikke tørres af på vores ledere og planlæggere.

Ressourcer er et politisk ansvar, og rammerne for velfærden bliver sat af politikerne. Det er et politisk ansvar, at medarbejderne har et ordentligt arbejdsmiljø, og at borgerne får den pleje, de har ret til.

Spørgsmålet er derfor til dig, kære kandidat: Vil du som politiker i Tårnby tage ansvaret på dig – eller skal mine kolleger blive ved med at føle, at det er dem, der stjæler tiden fra borgerne?