$name

Har stadig en sygehjælper i maven 

 
Sygehjælper Birgit Munk skiftede spor for 20 år siden og blev selvstændig, fordi hun kom på kant med en oversygeplejerske. I dag er hun tilbage på Hvidovre Hospital i et helt andet ærinde 
 
Af Hanne Bros
 
51-årige Birgit Munk formulerer det selv som en "kæmpe gave", at hun turde stoppe på Hvidovre Hospital for 20 år siden. Dengang var hun lige kommet tilbage fra barsel og var imod egen vilje blevet forflyttet til en ny afdeling.

- Jeg arbejdede på en lille afdeling med plads til syv patienter ad gangen. Som personale fik vi opbygget en stor viden om de plejekrævende patienter, som var akutte patienter med fx vejrtrækningsproblemer på grund af astma eller hjerteproblemer, eller det var alkoholikere, der blødte fra spiserøret og andre akutte patienter med stort behov for pleje, siger Birgit Munk og fortsætter:

- Det var en meget intens arbejdsplads. Vi jokede selvfølgelig med, at vores arbejde var et kald, når vi ikke synes, at vi havde tid nok til at tage os af patienternes psykiske vel og vel.

Birgit Munk er stadig med i "Champagneklubben" fra dengang - en madklub med de to bedste veninder - to sygeplejersker, som hun arbejdede sammen med, og som stadig arbejder på hospitalet.

- Men jeg skulle blive selvstændig erhvervsdrivende, før jeg fik et jobindhold, jeg kunne holde ud, fortæller Birgit Munk.
 
Hvor kan jeg tjene penge?
Birgit Munk har taget turen fra jobbet som sygehjælper over it-branchen og til i dag at være rygestopkonsulent med eget firma.

Efter barselsorloven endte Birgit Munk som nævnt på en anden afdeling og kom på kant med den ledende oversygeplejerske. Hun følte sig nærmest mobbet ud:

- I 1987 var jeg 30 år og havde ikke lyst til at se frem til at være slidt ned som 40-årig. Dengang røg sygehjælperne ud af de spændende afdelinger og fik al det hårde arbejde, siger hun.

Birgit Munk ledte derfor efter et job, hvor man kunne tjene penge. Ergo søgte hun over i it-branchen og tog en uddannelse som edb-assistent.

- Det afsluttende eksamensprojekt bestod jeg til et 11-tal, fortæller hun.
Derefter fik hun job i Københavns Kommunes edb-afdeling, der senere blev til en del af Kommunedata, KMD.

På det uformelle plan på arbejdspladsen fik Birgit Munk tit kollegaernes fortrolighed. Hun fandt desuden ud af, at hun var god som projektleder. Men hun kan ikke forklare hvorfor.

- Det ligger bare til mig at planlægge - jeg kan slet ikke lade være. Jeg har lært at sætte mig i andre folks sted i jobbet som sygehjælper. Det giver menneskekundskab at være sygehjælper. Jeg lægger hele tiden mærke til, om alle er med og har det godt. Der bor stadig en sygehjælper i maven på mig.
 
Det værste der kan ske
Familien har været en uundværlig støtte hele vejen igennem Birgit Munks mangesidede karrierevej.
- Min mand og jeg har altid været enige om, at vi skulle kunne klare os for én løn og en understøttelse om nødvendigt.

Det værste, der kunne ske var, at vi skulle sælge vores hus og flytte i lejlighed. Da børnene var små, gik vores fjernsyn i stykker, og vi købte ikke et nyt. Børnene har heller ikke haft mærkevaretøj som små, og de blev de sidste, der fik mobiltelefon i deres klasser.

I stedet brugte vi pengene på to lange udlandsrejser og ski­ferier, men det kræver selvfølgelig styrke at foretage den slags valg, forklarer Birgit Munk, der ikke har noget imod at spise havregrød, når der skal spares op.
 
Springet til selvstændig
"Selvfølgelig skal du holde op", sagde Dan - Birgits mand - da hun blev fru­streret over den nye afdeling på Hvidovre Hospital. Og han sagde det igen, da it-faget op gennem 90'erne ligeledes blev en branche, hvor tingene bare skulle gå hurtigere og hurtigere.

- Jeg savnede sundhedsvæsenet, så jeg var lykkelig, da jeg gennem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse kunne blive uddannet rygestopinstruktør. Så kom jeg rundt i hele kommunen og underviste ved siden af mit edb-arbejde. Jeg kunne "nurse" rygestopperne i arbejdstiden. Det var fantastisk, siger Birgit Munk!

I det seneste år har hun været selvstændig erhvervsdrivende, blandt andet som rygestopinstruktør, og har holdt nøje regnskab med tidsforbruget: Hvor meget tid der er gået til kunder, til projektledelse, til salg og administration.
 
Ringen er sluttet
På en måde er ringen sluttet for Birgit Munk. Hun er nu tilknyttet rygestopklinikken på Hvidovre Hospital, hvor hun 18 timer om ugen skal motivere patienter, pårørende og personale til at lade være med at ryge på hospitalets område. Sideløbende har hun sit firma med coaching og rygestopkurser for private og erhvervskunder.

Birgit Munk tror på, at hun har plads til begge dele.
- Min datter er lige flyttet hjemmefra, og min søn skal på efterskole, så mon der ikke er tid til at arbejde mere end 30 timer om ugen, spørger Birgit Munk med et glimt i øjet.

Hun opfordrer til, at man spørger sig selv, hvad det værste er, der kan ske, før man lægger en spirende idé tilbage på hattehylden.

- For at turde skal du smide lidt tryghed væk, påpeger hun.

- Hvis du kan drømme om det, kan du også gøre det. Jeg har taget alting i små skridt og uden ambitioner om at blive direktør eller tjene styrtende med penge. Men mavefornemmelsen skal være der, det skal føles rigtigt.

Tilbage til infoa nr. 9 - 2007