$name

Dagbog fra Dagmargården
 

Vi kæmper stadig for sagen.
Vi har nu fået vore ugentlige sammenkomst op at stå.  Vi mødes 1 gang hver uge til vejning og pepsnak. Det betyder rigtig meget for os. Endnu engang bliver vi bekræftet i at, det er fællesskabet der bærer os igennem.

Men vi er også gode til at give hinanden et klap på skulderen.
Vi tror også på, at fællesskabet giver en større forpligtelse over for os selv, fordi vi har det overfor hinanden.. 

Som vi skrev sidst, syntes vi det var lidt svært og noget sejt. Men det går bedre nu.
 Vi er rørende enige om, at det forhåbentligt gode vejr vil sætte ekstra skub i vægttabet, da det indbyder til flere ture på gaden og lyset og det lunere vejr giver mere energi.

Selvom vi har nydt godt påskebordets fristelser, så er vores vægttab i denne omgang 4 kg. Det går igen den rigtige vej.

Vægttabet fordeler sig selvfølgelig forskelligt. Nogle holder status quo, andre har tabt 200 g og andre mere. Hver et gram der er tabt er vi glade for, og det bliver rost, og for dem, hvor vægtnålen ikke svingede hverken den ene alle den anden vej, er det måske deres tur næste gang. Og når der ryger nogle gram på, hjælper vi så ingen taber modet.

Ingen af os har givet udtryk for at ville hoppe af.
 
Hilsen Jane (TR)
 
Tilbage til infoa nr. 3 - 2007