$name

Dagbog fra Dagmargården
 

 
Det står lidt stille for tiden
 
 Vi lover at holde ud. Men vægten har stået noget stille i januar og februar. Ved nærmere eftertanke er der i virkeligheden nok røget 5-6 kg på den kollektive vægt. Så vi skal nok fjerne nogle appelsiner i infoa.

Noget af den entusiasme vi havde i starten er også forsvundet. Det er faktisk sejt lige øjeblikket.
Vi ryger heller ikke mere. Og der sker jo noget med forbrændingen, når man stopper med at ryge.
Det er egentlig ikke fordi vi putter mere i munden. På den måde har det ikke været så svært at stoppe rygningen, som vi troede.

Vi har købt vores egen vægt, magen  til den vægtkonsulenten havde, og vores køkken laver dagens salat, som vi kan købe for en tier. Det gør vi.

Vi tæller ikke point mere, men vi spiser alle mere frugt og grønt end vi gjorde førhen, så vi har ændret på kosten.

 Men vi har brug for at give hinanden en opsang. Når nu vi går ind i marts, sender vi et brev til hver enkelt person, for at vi ligesom kan føle en forpligtelse overfor hinanden og overfor arbejdspladsen. Vi har ledelsen opbakning, og det er vigtigt.

Vi mener stadig, at det er en investering vores ledelse har gjort i os.
Vi tror, nogle ting bliver nemmere, når det bliver lysere og vejret bliver bedre. Man springer nemmere den lange gåtur over, når det er mørkt og koldt.

Nogle er bedre end andre til at dyrke motionen i motionsrummet og derhjemme.
Vi har fundet ud af, at det vi savner allermest er det sociale samvær, vi havde mens vægtkonsulenten var her. Vi mangler at grine sammen. 

Det er afgørende at vi kan bakke hinanden op, give hinanden små bemærkninger både de humoristiske og de alvorlige. Det skal vi simpelthen have gang i igen. Vi har egentlig ikke været klar over før nu, hvor meget det betyder at være sammen.

Vi vil prøve at lave den samling, hver tirsdag hvor vi vejer os og vil opfordre til, at man tager den halve time der skal bruges. Det kan man godt tilrettelægge på afdelingerne, så man kan gå med god samvittighed.

Så vi lover at holde ud. Vi skal nok komme op på fuldt styrke igen.
 
Jane (TR) og Dorthe (SR)
 
Tilbage til infoa nr. 2 - 2007