$name

Hun skulle ikke tage telefonen

 
Monica Bentsen oplevede at dumpe i en praktik, fordi hun tog telefonen. Alligevel gik der to døgn, før afdelingslederen fortalte, at hun var sur og utilfreds
 
Af Hanne Bros
 
Selvom Monica Bentsen ikke er helt sikker på, om hun har hørt om janteloven, så ved hun i hvert fald, at man skal stikke fingeren i jorden, når man er ny medarbejder på en dansk arbejdsplads.

- Som ny skal man først studere, hvem der er venner med hvem på en arbejdsplads. Ellers risikerer du pludselig at blive mødt med tavshed eller blive frosset ud, uden at vide hvorfor.

Monica Bentsen fortæller, at hun tidligere har arbejdet på en del plejehjem som den eneste indvandrer og måske derfor ikke helt har vidst, hvordan de uskrevne regler var.
 
Dumpede i praktikken
- Som elev skal man gøre, hvad man får besked på og passe på med sine egne meninger, for at få en god udtalelse, erfarede opdagede Monica Bentsen.

- Det kan være hårdt både at være elev og indvandrer på én gang. Når du først er uddannet, kan du sagtens sige din mening, siger Monica Bentsen.
 
I praktiktiden oplevede hun at blive dumpet, fordi hun havde godkendt, at en færdigbehandlet borger kom hjem fra sygehuset til sin beskyttede bolig på en fredag. Hun havde ikke opfattet det som en besked, der var til forhandling, så hun sagde blot ja.

- Jeg tog telefonen, fordi der ikke var andre på kontoret. Men afdelingslederen blev sur på mig, fordi det viste sig, at borgeren kom hjem med sonde.

Først to døgn senere fik jeg at vide, at jeg burde have hentet hende og ikke accepteret en udskrivning op til en weekend. Derfor dumpede jeg i praktikken, fortæller hun.
 
Du får chancen
Trods den dårlige oplevelse dengang, er Monica Bentsen generelt glad for de ledere, hun har mødt rundt omkring på københavnske plejehjem og i hjemmeplejen.

- Jeg opfatter ikke lederne som mine venner eller nogle, jeg ville invitere hjem til kaffe. Jeg ser dem som en autoritet - og i Uganda ville en leder altid være en ældre person.

Her har jeg oplevet, at især mange gruppeledere er yngre end jeg, og det kan godt være svært for mig. Omvendt er det også godt, at man får en chance for at vise, hvad man duer til, hvis man vil være leder i Danmark.

En stor forskel er, at hvis det virkelig brænder på, kan en afdelingssygeplejerske godt komme og hjælpe. Det ville aldrig ske i Uganda.

På plejehjem har jeg også oplevet, at forstanderen var med til at rydde op efter en fest - det ville en leder i Uganda ikke involvere sig i, siger Monica med eftertryk.
 
Spørger aldrig
Monica kan godt undre sig over, at danskerne aldrig spørger til hendes baggrund.
- På de plejehjem, hvor jeg har været, har jeg ofte været den eneste indvandrer, så nogle gange kunne mine kollegaer godt tale nedsættende om "fremmedarbejdere" uden at tænke over, at jeg hørte det.

På Hvidovre Hospital er vi mange indvandrere fra eksempelvis Sverige og Eks-Jugoslavien, så der er det mere almindeligt at spørge, hvor man kommer fra.

Monica Bentsen synes, at det må være godt at vide, hvor ens kolleger kommer fra. I Uganda har hun f.eks. aldrig smagt hverken rejer eller laks, så hvordan kan hun vide, at de serveres på franskbrød til en dansk julefrokost?
  
Monica Bentsen er 39 år og bor sammen med Kenneth Bregnemose i Valby. De har sønnen Thomas på 5 år.

I 1997 blev Monica færdig som so­cial- og sundhedsassistent og har arbejdet på flere plejehjem og i hjemmeplejen.

Monica Bentsen arbejder i dag på Hvidovre Hospital. Hun er indvan­dret fra Uganda som 21-årig og taler dansk, engelsk samt luganda - et af 35 lokale sprog i Uganda.

Tilbage til infoa nr. 10 - 2007