Læs op Udskriv En pris der forpligter Hjemmeplejen Husum Vænge i København blev udnævnt som Årets Praktiksted 2007, og det forpligter. Gruppeleder Pia Kreutzer og praktikvejleder Jytte Münster vil systematisere praktikforløbet Af Ulla Nygaard Udnævnelsen af hjemmeplejen Husum Vænge til Årets Praktiksted 2007 kommer til at sætte sig varige spor i den del af Københavns hjemmepleje. - Det er en ære, som forpligter. Derfor har vi sat os sammen, for at gøre vejledningen i praktikforløbet mere ens for alle vores elever, siger gruppeleder Pia Kreutzer. Hun ønsker at kvalitetssikre den praktiske uddannelse og løfte den op på niveau med det gode forløb, der udløste prisen.. - Derfor gør vi det, som vi har talt om længe. Vi udarbejder et materiale om, hvordan vi skal vejlede eleverne, mens de er i praktik hos os, siger gruppelederen. Pia Kreutzer har desuden hentet uddannelsesbeskrivelser hos kolleger i andre dele af hjemmeplejen. Jytte Münster har været vejleder for Martin Probst, der indstillede Husum Vænge som Årets Praktiksted. - Vi vil arbejde målrettet med eleven fra dag ét og sikre, at eleven følges tæt og får opmærksomhed, siger Jytte Münster, der er selvskrevet i udviklingsarbejdet sammen med de øvrige praktikvejledere og Pia Kreutzer. Husum Vænge er en del af Vanløse/Brønshøj/Husum Hjemmepleje. Fik den bedste hjælp - Et godt uddannelsessted kan kendes på interessen for uddannelsen. Jeg mødte den interesse her på stedet og oplevede, at man ønskede mig et godt praktikforløb, siger Martin Probst. Han bidrog også selv til, at det blev et godt praktikforløb i Husum Vænge. - Man skal have lyst til at lære og være indstillet på at yde noget og vise engagement, siger han om det bidrag, eleven selv kan komme med for at få et godt praktikforløb. - Men den gode indstilling går begge veje. Hvis ikke man får den bedste hjælp og støtte, kan man godt blive skræmt væk i dette faget, mener Martin Probst. Han er Jytte Münsters første elev og mødte i hende en meget engageret vejleder. - Det er ingen hemmelighed, at vi svingede rigtig godt sammen. Jeg vidste også, at hvis jeg brugte god tid derhjemme på mine læringsaftaler, ville det blive honoreret. Jytte har altid læst dem og givet mig en grundig kritik. Hun har taget mig dybt seriøst, siger Martin Probst. Han er allerede videre i sin karriereplanlægning, for han starter på assistentuddannelsen til marts, så snart han er færdig som social- og sundhedshjælper. Brugte sig selv Jytte Münster er selv nyuddannet social- og sundhedshjælper trods sine 53 år. Hun har uddannelsen frisk i erindring og husker både de gode elementer og de mindre gode. - Jeg ville godt have haft i min uddannelse, at en medarbejder havde spurgt mig, hvordan min dag var gået. Det har jeg brugt overfor Martin. Vi mødtes ofte sidst på dagen, for at tale dagen igennem. Jytte Münster og Martin Probst indgik aftaler for en uge ad gangen og hver aftale havde en målsætning. En aftale sluttede med en skriftlig besvarelse. - Martin afleverede 11 læringsaftaler på aftaler med et læringsmål. Den 12. var hans evaluering af praktikforløbet. Det har været en fornøjelse for mig at gå dem igennem og give en vurdering, også selvom jeg har måtte bruge noget tid om aftenen. Når jeg går ind for noget, gør jeg det ét hundrede procent, siger Jytte Münster. Hun mener, at det er en force, at hun selv lige har været elev. - Jeg kender problemerne og usikkerheden. Jeg ved, hvor det er, jeg skal prikke til Martin. Omgående respons 28 årige Martin Probst har en god personlig bagage med sig ind i uddannelsen. Han har haft en drøm om at blive skuespiller, har arbejdet med fotografi og film, og har det sidste år før uddannelsen haft almindeligt lønarbejde. - Det er ikke drømmen om store biler og prangende villaer, der har fået mig ind i faget. Derimod ville jeg gerne arbejde med mennesker, og det er et rigtigt valg for mig. Jeg kan sagtens forestille mig, at jeg er inden for faget også om 20 år, siger Martin, som er glad om morgenen, når han står op for at gå på arbejde. - Menneskelig kontakt er noget helt unikt. Jeg ved, at jeg kan gøre en stor forskel, og jeg får omgående respons på det, jeg laver. Martin Probst får ofte stillet spørgsmålet på sin vej, om han virkelig kan lide at "tørre røv" på gamle folk og gøre rent. - Jobbet indeholder umådelig meget mere, selvom det ikke er særlig prestigefyldt i manges øjne. Men jeg kan ikke bruge til noget, at faget ikke har høj status. Jeg har søgt indad i mig selv for at finde ud af, hvad der gør mig glad. Det har jeg fundet. Jeg er stolt af det, jeg laver, jeg har faglig stolthed, for jeg gør en forskel, siger Martin Probst. Tilbage til infoa nr. 10 - 2007