$name

Flere vikarer end fastansatte


Hjemmeplejen i Københavns Kommune bliver invaderet af vikarer.
Sommetider er der flere vikarer på arbejde end fastansatte.
Det er både dyrt og dårligt for alle parter.
  
Af Merete Astrup
 
Så er Københavns Kommunes hjemmepleje på igen. Denne gang handler overskrifterne om, at det i hovedstaden i stigende grad vikarer, der udfører arbejdet.  De koster kommunen 94 millioner kr. årligt.

Et højt sygefravær blandt hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere i kommunen, samt mangel på uddannet personale medvirker til, at der må hentes hjælp i private vikarbureauer.

Men også fritvalgsordningen har sin andel i kaos. Det er ifølge oplysninger fra Sundhedsforvaltningen svært at planlægge og fastsætte det præcise antal medarbejdere der er brug for fra dag til dag.

I 2002 brugte kommunen knap 60 millioner kr. på at hyre vikarer fra private bureauer. Med forbehold for prisudviklingen var udgiften til private vikarer sidste år steget til over 94 millioner kr.
Det viser en opgørelsen som avisen JP København har fået aktindsigt i.

Kommunens egne opgørelser viser, at der er store problemer med at tilbyde stabil hjemmehjælp. Ca. 20 pct. af de fastansatte forlader jobbet i løbet af året. Ca. hver femte medarbejder har ikke anden uddannelse end folkeskolen.

De borgere, der modtager ydelser, er forståelig nok trætte af og kede af de mange forskellige, der kommer i deres hjem.

De kritiserer, at de mange afløsere ikke ved, hvad de skal gøre.
- En kombination af vikarer i kortere vikariater og dag til dag vikarer fra bureauerne, betyder, at der nogle dage er flere vikarer end fastansatte på arbejde i enkelte hjemmehjælpsgrupper.

Det er selvfølgelig dårligt for borgeren, siger Mari- Ann Petersen, FTR i hjemmeplejen i Københavns Kommune.

- Men det er også en belastning for de fastansatte medarbejdere, fortsætter hun.
- For at kompensere for det manglende kendskab som vikarer af forklarlige årsager, har til arbejdet, tager de fastansatte de mest kræveplejende borgere. Der udover skal de faste medarbejdere introducere vikarerne til alt omkring arbejdet.

Det er ikke kun selve introduktionen der belaster mest. Det er i højere grad det, at der er så mange, der ikke kender til kulturen og værdierne og rutinerne på arbejdspladsen. Det kan være svært i det lange løb.

Mari- Ann Petersen forudser også, at fritvalgsordningen får indflydelse på brugen af vikarer.
- Endnu er det ikke et stort problem, fordi de borgere, der er visiteret, ikke har valgt kommunen fra.
Men vi ser et større fravalg i nyinvesteringer. Det betyder at lederne i højere grad vil bruge vikarer. Det er en dårlig udvikling både for de faste medarbejdere, for borgerne og ikke mindst for de afløsere der kommer ind nærmest på daglejervilkår, siger Fællestillidsrepræsentanten.
 
Sundhedsborgmester Mogens Lønborg (K) fremhæver, at brugen af vikarbureauer har betydet at aflysninger af besøg er faldet, så der nu kun er ganske få aflysninger.

Men han siger også til avisen, at han er positiv overfor ideen om at bruge de 94 millioner. kr. til at skabe bedre arbejdsforhold for medarbejderne i hjemmeplejen.
 
Dårligt arbejdsmiljø har længe været i fokus, uden at der er sket noget ved det. Sidst var det nye tal fra Folkesundhed København og kommunens egen Økonomiforvaltning, som i begyndelsen af dette år -  igen-  viste at sygefraværet blandt de offentlige ansatte i kommunen er højere end gennemsnittet.

- Det bliver politikerne som bevilger pengene nødt til at tage seriøst. Der er jo efterhånden tale om genudsendelser, af de dårlige, siger Palle Nielsen, formand for FOA, Social- og Sundhedsafdelingen.
(læs Palle Nielsens Leder her i bladet)
 
 Tilbage til maj 2006