Læs op Udskriv $name "Jeg insisterer på at være i branchen uden at ende som et ringvrag" Simon Vilstrup, er blevet social- og sundhedshjælper, fordi han vil gøre en forskel. Det kan man bedst, hvis man har det godt selv, mener han. Derfor har han lavet sin eksamensopgave om rygproblemer. Af Merete Astrup Sammen med en elevkammerat, Nedzat Estrefi, afleverede Simon Vilstrup deres eksamensopgave, da de afsluttede social- og sundhedshjælperuddannelsen i sommer, og de scorede et 11 tal. Opgaven har undertitlen "Hjælp borgeren og skån dig selv", og omhandler rygproblemer for social- og sundhedshjælpere på plejehjem. - Titlen taler nærmest for sig selv, men er problemet ikke, at det er svært at skåne sig selv i social- og sundhedsarbejdet, fordi man gør alt for borgeren? - Jo netop, og det problem har vi forsøgt at afdække i opgaven. Og vi kan konstatere, at løsningen ikke ligger lige til højrebenet. Man kan vælge at lade stå til og gøre som man plejer, og så gå som 50 årig. Men jeg insisterer på, at det må være muligt, at blive i denne branche uden at ende som et ringvrag, fastslår Simon Vilstrup. Vidensdeling - I problematiserer i jeres opgave over at rygskaderne opstår, selvom social- og sundhedshjælpere er vidende om korrekte forflytningsteknikker og arbejdsstillinger. Hvad går galt? - Der er flere årsager og forklaringer. Selvom vi har en viden, er det ikke altid den bliver brugt i hverdagen. Vi oplever dels en holdning hos vores kolleger, som " det bruger, vi ikke her". Man kender forflytningsteknik men bruger den ikke. Det kan være at sige fra overfor en arbejdsstilling, eller undlade at være to om et løft, fordi man i situationen synes, det er nemmere og hurtigere at gøre det alene. Men det er også sådan, at kendskabet til og bevidstheden omkring mulighederne for at lette arbejdet ikke er godt nok. Der ligger faktisk tilgængelig viden, som vi ikke bruger. Jeg har selv fundet rigtigt meget viden på Arbejdsmiljø Instituttets hjemmeside. Desuden bliver man ikke informeret godt nok, når man starter på en arbejdsplads. Ingen fortæller for eksempel, at der er en sikkerhedsrepræsentant og en ressourceperson. Der kan gå lang tid, før man finder ud af det, fortæller Simon Vilstrup. En løsning på det problem må være at man på arbejdspladserne bliver meget bedre til at introducere. Grundig introduktion - Og så skal vores kolleger være opmærksomme på, at når vi kommer ud som nyuddannede fra skolen, ved vi ikke alt, for det gør vi ikke. Og vi har slet ingen praktisk erfaring, siger Simon Vilstrup. Selvom eleverne på social- og sundhedsskolerne får praktisk undervisning i forflytning og andre teknikker, er de uerfarne. Der er ifølge Simon nemlig stor forskel på at lære med mobile modeller, som man gør på skolerne, hvor det foregår i grupper, og så komme ud på plejehjemmet til en dement kvinde, stor eller lille, som man ikke kan kommunikere med. - Det kan man nok ikke ændre så meget på i undervisningen, og derfor er det vigtigt med en ordentlig introduktion. Det gælder ikke kun elever, det gælder også nyansættelser og vikarer. -Hvordan skal arbejdspladsen introducere efter din mening? - For det første skal arbejdspladsen have en strategi og en holdning. Dernæst mener jeg, at introduktionen bør indebære en samtale med Sikkerhedsrepræsentanten og ressourcepersonen, og så skulle de anbefale at man læser APV´en. (Arbejdspladsvurderingen). Man kan også sørge for at nye hurtigt bliver sendt på forflytningskursus. Så har man en god ballast, og derudover skal man selv tage et ansvar. Simon Vilstrup er klar over, at det kan være svært i et fag, hvor udskiftningen blandt personalet er stort, og hvor der er mange uuddannede. - Men man må starte nogle steder, ellers bliver faget ved at producere nedslidte 50 årige. Og spørg lige en ung, der er frisk og sund, hvem der gider tage en uddannelse og et job, hvor de ved, at deres krop er slidt ned i en alder af 50 år? Standard guide Der findes en del materiale om forflytningsteknikker og andre forhold omkring det fysiske arbejdsmiljø. Men som Simon siger, kan man ikke læse sig til alt. - Noget skal ind via "Learning by doing". En rigtig og bekvem arbejdsstilling for en person, der er halvanden meter høj, er ikke en bekvem stilling for mig på 1meter og 80 på et toilet, der er to kvadratmeter. Da må man selv prøve sig lidt frem. Vi er forskellige i højde og drøjde. Man kan ikke lave en forflytningsguide, der tager højde for alt. Så det er noget med at være opmærksom hele tiden. Man skal være årvågen, mener Simon Vilstrup. Han ved også godt, at det glemmer man ofte, når man har travlt Derfor er det så vigtigt, at man taler om det og udnytter de ressourcer, man har på en arbejdsplads. - Det er gratis at tale sammen. Hvorimod vi ikke kan ændre bygningerne. Det er politikere, der står for den del. Husk det næste gang i skal stemme, kommer det fra Simon. Passer på sig selv Han vil gøre sit til fremover at sætte fokus på arbejdsstillinger og arbejdsmiljøet. Men han farer med lempe, som han siger. - Jeg kommer ikke busende og spiller klog, for jeg vil gerne have, at man lytter til mig, ellers får jeg ikke forandret noget, forklarer Simon Vilstrup, som selv træner jævnligt hos en fysioterapeut. Det gør han både for at helbrede og forebygge. - Jeg opdagede hurtigt i faget, at der var noget, jeg fysisk ikke var så god til. Jeg blev overrumlet i nogle konkrete situationer. Men i stedet for at lade stå til begyndte jeg at træne min ryg. Og nu fortsætter jeg træningen forebyggende så min krop bliver stærk nok til, at jeg kan levere varen optimalt for borgeren og passe på mig selv. Eksamensopgave om "Rygproblemer" august 2005 Nogle årsager til skader: ∧ Manglende kommunikation mellem forskellige organer ∨ Springer over hvor gærdet er lavest ∼ Manglende viden om "tunge" beboeres ressourcer ∼ Flertallet af forflytningsulykker sker inden for det første år, af disse end 65% inden indenfor de første 6. mdr. ⊃ Arbejdet er "hårdere", hvis man er kvinde/ældre overvægtig og i dårlig fysisk form eller har en kombination af nævnte. ⊇ Dataanalyse Tilbage til februar 2006