Læs op Udskriv $name Med Rejseholdet på job Hvad handler jobbet som Social- og sundhedshjælper egentlig om? Spørger du elever i 10. klasse er deres uvilkårlige svar: -Det handler om at vaske gamle mennesker i røven. Rejseholdets mission er at fortælle eleverne, at det faktisk er den mindste del af arbejdet i Ældresektoren. Dette er historien om Rejseholdets første job rundt på skoler i Brøndby Kommune. Skrevet af : Rejseholdet Vi er på servicelinjen på UCN-skolen (Uddannelsescentret Nygård) for 10.klasses elever i Brøndby Kommune. Nervøsiteten i rejseholdsgruppen har lagt sig, da teknikken endelig virker. Billederne ruller frem på det hvide lærred. Hittet: -Hips don't lie- med Shakira drøner ud i kemilokalet, mens billeder fra fester på Gildhøjhjemmet og planlægningsmøder i Hjemmeplejen vises. De urolige og modstræbende 10. klasses piger på første række vugger i takt til musikken og griner med, når der kommer et sjovt billede frem. Rejseholdsdeltagerne består denne dag af seks personer: Social- og sundhedsassistenter Gitte Bremsted og Annette Flomo, Social- og sundhedshjælpere Lone Christensen og Aviaja Lenart, Uddannelseskonsulent Ulla Kaas og Udviklingskonsulent Pernille Hansen. Vi er på skolen for at fortælle eleverne om de gode historier fra vores hverdag med borgerne. Pernille Hansen er sammen med Områdeleder for hjemmeplejedistrikt Syd Margit Jensen initiativtager til projektet. Med stolthed i stemmen fortæller hun kort om baggrunden for projektet for de 16 fremmødte piger på UCN-skolen. Herefter går stafetten hurtigt videre til de andre deltagere på rejseholdet. De giver et kort rids af hvem de er, og hvad de arbejder med. Et ord - en historie Tavlen er dekoreret med 24 forskellige ord. Der er ord som fleksibilitet, humor, omsorg, mangfoldighed, og demens. Pernille beder eleverne om at pege på de ord, der gør dem nysgerrige. Der er knyttet historier til hvert ord, som efterfølgende fortælles af rejseholdsgruppen. Eleverne er hurtigt på banen og en af pigerne vælger ordet: "Døden". Lone fortæller om en fredfyldt oplevelse hos en døende, der tog afsked med livet med hende i hånden. Der er stille, da Lone fortæller. Eleverne lytter. -Skal man så lukke øjnene på dem, når de er døde? spørger en pige på første række. -Ja, det skal man. Det ser pænt ud. Sådan tror jeg også du selv ville have det, når du skal herfra, svarer Lone. -Har I nogensinde grædt over en der døde, som I passede? spørger en anden pige. -Ja, det har jeg, siger Aviaja. -Nogle gange kommer vi meget tæt på de personer, vi passer. Vi kender deres livshistorie, pårørende og opbygger et forhold til dem. Så er det selvfølgelig klart, at man bliver berørt og ked af det, når de dør. Gitte supplerer og fortæller om dengang hun passede AIDS-patienter helt ned til 17 år. -Det er svært, når de er så unge. De vidste, at der ikke var nogen helbredelsesmuligheder. I dag er der heldigvis udviklet ny og bedre medicin, forklarer Gitte. Annette afrunder diskussionen om døden og gør opmærksom på, at det kan være en god oplevelse at sende en person af sted -Ofte er det en hel lettelse, når folk dør, fordi vi ved, at det er det, de ønsker. Det kan være en god fornemmelse at gøre en død i stand til sin sidste rejse. Vi kender personens sidste ønske. Det er ikke altid at de pårørende gør det. Jeg kan huske én, han skulle have sine cigaretter med sig. Andre vælger at blive begravet med deres brudekjole på, fortæller Annette. Der fnises rundt omkring. En ny pige rækker hånden i vejret og spørger efter den historie, der knytter sig til ordet sygeplejerske. Ulla forklarer om de krav, der er for optagelse på sygeplejerskeskolen. -Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil være sygeplejerske, anbefaler jeg, at du tager en gymnasial uddannelse. Ellers er det muligt at tage en hjælperuddannelse, videreuddanne sig til assistent og så til slut uddanne sig til sygeplejerske. Pigen nikker interesseret. Der er flere der har hånden oppe, og hende der råber højst får lov til at bestemme næste ord: Humor. Gitter fortæller historien om at hun engang skulle passe en dement mand, der havde været tysklærer. -Første morgen jeg kom, ville han høre mig i de tyske verber. Det er mange år siden jeg har haft tysk, så jeg måtte tilstå, at det ikke var min stærke side. Han fik hurtigt lært mig de ting, han synes, jeg havde behov for. Efterfølgende blev jeg hørt i de tyske gloser hver gang jeg kom, griner Gitte. -Det kan være rigtig sjovt og lærerigt at arbejde med demente, afrunder hun. Hvor kan I meget Dialogen mellem Rejseholdet og de unge fra UCN-skolen forsætter omkring emnet demens. De unge har mange spørgsmål om sygdommen. En af eleverne skal lige høre om hendes mor kan være dement siden hun ligger pengepungen i køleskabet. Der grines og jokes. Efter en time slutter Rejseholdets foredrag, og vi spørger om eleverne har fået noget ud af det. Der kommer kommentarer som: - Vi var slet ikke klar over at I gjorde så meget for borgerne. -Det er sjovt at I fortæller historier. Det forstår og husker man bedre. Inden Rejseholdet pakker sammen for at komme tilbage til jobbet i Glentemosen, på Nygårds Plads og Gildhøjhjemmet summer vi kort over dagens møde med eleverne. -Det er fedt det her, siger Lone og Aviaja begejstret. Vi andre stemmer i, og der tales i munden på hinanden. Annette overdøver larmen og foreslår at tage kontakt til Søholtskolen allerede i dag. -Det gælder om at nå så mange elever som muligt inden sommerferien tager over, siger hun. Vi andre er helt enige og der småsnakkes om det næste job på vej hen til bilerne. Bildørene smækkes og vi begiver sig af sted - glædeligvis kommer vi hjem til kollega og ledere med en god historie fra Rejseholdets første job. Fakta om Rejseholdet Rejseholdet er et nyt pilotprojekt i Ældresektoren, der er startet efter de fem cafémøder i Møllesalen. Idéen er enkel. En gruppe bestående af hjælpere, assistenter og sygeplejersker besøger folkeskoler i Brøndby, og fortæller de gode historier om jobbet i Ældresektoren. Hensigten med pilotprojektet er at nedbryde fordomme og myter om, hvad det betyder at arbejde i Ældresektoren. Projektet skal fange de unges interesse og motivere dem til at tage en uddannelse inden for social- og sundhedsfaget. Ældresektoren mangler på nuværende tidspunkt sygeplejersker. På sigt forudser sektoren at få vanskeligheder med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til andre stillinger. I første omgang tester Rejseholdet konceptet og afrapporterer deres erfaringer til Nadia Sandberg og Bo Kristiansen. Herefter skal der tages stilling til, hvorvidt projektet kan fortsætte som en mere integreret ordning. Tilbage til august 2006