Læs op Udskriv $name Mit job er en livsstil Beboerne i boligkarreen Engholm i Sydhavnen taler om tiden før og efter Helen. Helen, som har efternavnet Jeppesen, er social vicevært på tredje år i ældreboligerne Hun er vild med sit job. - Det er en livsstil, siger hun. Af Merete Astrup Messingskilt på døren: Social Vicevært. Helen Jeppesen tager i mod i sit kontor, som er indrettet i en lejlighed i stuetagen i boligkarreen med adresse på P. H. Knudsensgade. Det er ret nyt, hidtil har hun haft kontor i kælderen i tilknytning til beboerlokalet. - Beboerne sidder klar i haven med kaffe og kage, siger Helen da hun tager imod infoas udsendte. Jeg gør meget ud af, at informere beboerne om, hvad jeg foretager mig, så jeg har fortalt at I kommer. Det gør jeg i respekt for beboerne. Vi har møde en gang om ugen, og det er noget, de tager meget alvorligt, forklarer Helen ind imellem, at hun puster de to stearinlys ud, der står på bordet. Oase På terrassen ved beboerlokalet sidder en kreds af beboere, rundt om det lange bord. August solen breder stadig varme denne formiddag, og en frodig have i et lidt højere niveau omkranser terrassen. Vi bliver nødt til at dvæle lidt ved omgivelserne. Bebyggelsen er renoveret for nogle år siden, da ældreboliger skulle opfylde kravene til køkken og bad. De nye vinduer er en kopi af de gamle palævinduer, og byggeriet er fra den gang, man byggede vægge i mursten. I haven, som oprindelig er en stor fælles græsplæne, er der opstillet bænke flere steder. Helt i overensstemmelse med trenden med flere grupper havemøbler. Beboerne har anlagt urtehave, og her står purløg, rosmarin, hovedsalat, forårsløg og persille på sirlige rækker. Det er en af beboerne, der fortrinsvis passer urtehaven. Helt af egen vilje. - Her tager vi, hvad vi skal bruge. Alt er til kollektiv brug fortæller en af beboerne og der er ingen der tager mere end, de skal bruge. Det samme gælder tomaterne. Langs husmuren er der sået planter med forskellige sorter, og vi kan plukke hver dag, siger en af beboerne, som fortæller, at hun slapper så godt af. - Da jeg flyttede ind her, havde jeg dårlige nerver og spiste piller. Det gør jeg ikke mere. Området ligner mere en park end en fælles græsplane i et boligbyggeri, Her er simpelthen en oase midt i Sydhavnen. Beboervalg. Tilbage til kaffebordet. Engholm tæller 127 boliger. Ikke alle beboere er aktive i beboerklubben og de aktiviteter, der forgår med Helen i front. Men alle beboere betaler til Helens løn via deres husleje, for hun er social vicevært for alle beboere. Og der er kun fem seks stykker hun ikke kender. Det er nemlig beboerne, der har valgt, at de vil have Helen. De tager beslutningen hvert år på generalforsamlingen. Helen Jeppesen er uddannet social- og sundhedsassistent. - Den uddannelse førte mig til dette job, som social vicevært. Jeg søgte stillingen da den blev slået op. Da var det et EU støttet AKB projekt, hvor AKB betalte hele min løn. Projektet løb i to år, og det var så i foråret, at beboerne besluttede, at de ville beholde mig og selv betale. Før og efter - Alle ældreboliger burde have en Helen, lyder det klare budskab rundt om kaffebordet. Livskvaliteten er simpelthen højnet efter, at Helen er kommet, mener de. Det er store ord, men ikke for store. - Tidligere sad folk oppe i deres vinduer, nu komme vi ud og vi taler sammen, siger Lina, der også hver dag er kræmmer på en nærliggende losseplads. Hvorfor hun gør det, vender vi tilbage til. - Efter at Helen er kommet, er der ingen beboere, der får lov at ligge syge i deres lejligheder, uden at vi opdager det. Vi har tidligere oplevet, at en beboer har ligget død i 14 dage i lejligheden. Helene forklarer: - Mit job er at have et overblik over alle beboerne. Mange af dem møder jeg hver dag. Mit job er at hjælpe beboerne, hvis de har nogle ting, de ikke selv magter. Det kan være breve fra kommunen, som de ikke forstår. Jeg er deres bindeled til hjemmeplejen og lokalkontoret. Jeg er bindeledet til hospitalet og deres læge. Derved får jeg også indblik i deres liv og kan hjælpe dem med andre ting i tilværelsen, og de får tillid til mig. Nogle beboere har ingen pårørende andre har pårørende langt borte, for dem er Helen en tryghed. De pårørende, der kommer, har hun et fint samarbejde med, og de er også trygge ved at vide, at hun er der. - Jeg er beboernes advokat, og jeg forsvarer dem med næb og klør. - Men I er jo alle sammen blevet rigtig gode til at holde øje med hinanden siger Helen henvendt til de tilstedeværende. Hvis et vindue har stået åben i lidt for mange dage, får Helen besked. Så kontakter Helen hjemmeplejen og eller hospitalet. Og det har i et par tilfælde vist sig, at beboeren var hospitalsindlagt. Denne opmærksomhed har også betydet, at mange af beboerne fortæller Helen, at de tager på ferie. - De skal ikke sige det, jeg omklamrer ikke folk. Men de gør det bare, og det er rart for os alle at vide. Når ingen andre er der Helen træder til når en beboer kommer hjem fra et hospitalsophold. - I langt de fleste tilfælde er hospitalerne gode til at give hjemmeplejen besked ved en udskrivelse. Men der kan ske misforståelser, så en beboer kommer hjem sent fredag eftermiddag, eller en søndag, til et tomt køleskab og uden hjemmehjælp. Så sørger jeg for, at de klarer sig, indtil vi får etableret aftaler med hjemmeplejen. Helen mener, at hun har alle fordele ved sin uddannelse som social- og sundhedsassistent, tidligere plejehjemsassistent. - Jeg har tidligere arbejdet i hjemmeplejen og på plejehjem, så jeg kender systemet. Det er også Helen, der handler i butikker, der ikke ligger i nærområdet. - Jeg tager gerne beboeren med, hvis hun eller han kan. Dagligvarer kan de handle ind her i nærområdet, og jeg har fire rollatorer stående til låns for dem, der bare har brug for en når de vil handle, eller de venter på at få deres egen. Hjælpemidler hjælper Helen også med at søge. Og så hjælper hun hvert år pensionisterne med at søge et tillæg på 1000 kr. som de, der ikke har andet end den nøgne pension, er berettiget til at søge hvert andet år. - Du kan tro det betyder meget for os, siger en af pensionisterne. - Der er alt for mange der ikke kender til disse tillæg, tilføjer Helen, som mener at pensionisterne skal søge, det de har ret til. - Vi skal ikke søge alt muligt, for at få en masse afslag. Helens mobiltelefon er åben hele døgnet, og hun rykker ud lige meget om klokken er 11 om aftenen, eller om det er langfredag. På spørgsmålet om det ikke kan være belastende for privatlivet lyder svaret: - Nej. For der er ingen, der misbruger mig. De ved, at jeg er der, når der er brug for mig. De ved jeg ikke svigter. Vi ved alle, hvor hårdt det er, at blive svigtet. Det rammer hårdt. Beboerne hører heller aldrig mig sige, at jeg ikke har tid. Der bliver nikket omkring bordet. - Helen er vores forbillede, og efter at hun er kommet er vi begyndt at hjælpe hinanden, også når vi bliver syge. Og vi gør meget mere sammen end før, kommer det fra beboerne, som også er ivrige for at fortælle om aktiviteterne og fællesskabet. Her kommer Linas besøg på lossepladsen ind. - Vi har en aftale med en losseplads her i nærheden, hvor vi må kræmme. Jeg kører der ud næsten hver dag og finder mange gode ting, siger Lina. Hun kører på sin trehjulet elektriske cykel. Helen forklarer at beboerklubben skal finansiere sig selv. - Derfor må vi hele tiden have gang i noget, så vi kan tjene penge til vores aktiviteter og udflugter. Og vi kan da godt afsløre at det griber om sig, griner Helen. Hun både griner og smiler meget. - Mit job er en livsstil. Trivsel kan være svært at måle. Men jeg kan se i beboernes øjne, at de er blevet gladere og har fået et mere aktivt liv i de år, jeg har været her. Det er da et privilegeret job at have. - Før var vi mange, der bare fik dagen til at gå med ingenting. Nu bruger vi hele året på at forberede vores årlige loppemarked og vores årlige julestue, fortæller de omkring bordet. Forleden afleverede Flemming en symaskine, og Inga er ved at "uddanne sig til syerske". Hun har lige lagt et par bukser op for Børge. Han vil betale 20 kr. De går i klubkassen. Loppemarkedet som altid holdes 1. lørdag i juli gav i år en fortjeneste 3000 kr. Julestuen holdes altid den første lørdag i november - "inden alle andre begynder". Apropos jul strikker en søster huer og nisseproduktionen er i gang. Plads til alle For nogle dage siden var beboerklubben på brombærtur, for at plukke bær til syltningen. Tidligere var de på stikkelsbærtur, og i går var Helen og et par beboere på æblerov. - Vi sylter, så vi har noget at sælge. Hele året samler vi sylteglas, og vi har mange forskellige syltetøj og marmelader. Stikkelsbærsyltetøj på yoghurt naturel er vidunderligt. - Hele året samler vi møbler til loppemarkedet, fortæller Ditmar, som er på slæbeholdet, når der skal hentes et dæktøjskab her, og et klædeskab der. - Ja vi slæber og slæber, men der er penge i det, griner Helen og kalder Ditmar sin højre hånd i det job. Men der er ingen, der får særbehandling hos Helen. Alle bidrager med det de kan, og alle er lige her. Også de beboere med anden etnisk baggrund end dansk. - De kommer her, og de er lige så velkommen, som alle andre. I starten var der lidt snakken, men det tog vi op. Omvendt er vi også enige om, at her taler vi dansk alle sammen. Vi vil ikke have flere forskellige sprog. Jeg har en aftale med dem, der ikke taler så godt dansk om, at jeg lærer dem 10 ord hver dag. Det går fint og alle synes nu, at det er sjovt. - Der er ikke noget, der kan vælte os. Vi skal nok finde en løsning, kommer det overbevisende fra Helen Jeppesen. - Hvis I kommer igen i morgen, er der hjemmebagt franskbrød, lyder opfordringen fra kaffebordet. Da er vi gør klar til at sige tak for i dag. Udflugter og aktiviteter: Knuthenborg, en 4 dages tur til Polen, frokost i Tivoli. Første søndag i hver måned hjemmelavet aftensmad. Banko 3. søndag i hver måned minibanko. Den faste ugeplan: Mandag: madpakker Tirsdag: gymnastik Onsdag: banko og hobbyværksted Torsdag: Hjemmebag og kaffe Fredag: fri Der en beboer der er tovholder på hver ugedag. Alle beboere er velkomne. Man hopper af og på aktiviteterne efter behov. Tilbage til oktober 2005