$name

Slip medarbejderne fri

Vi må gøre op med minuttyranni i ældreplejen. Hjemmeplejen skal være fleksibel og de ældre skal have valgfrihed.

Af formand Palle Nielsen

Om ikke ordret så var det budskabet, som statsminister Anders Fogh gik til valg på i 2001.
Ingen fornuftige tænkende mennesker kan være uenig i det.

Men i det Herrens valgår 2005, er der endnu mere minuttyranni, kontrol og dokumentation, end for fire år siden. På krav fra regeringen skal hjemmeplejens arbejde dokumenteres i minutter pr. ydelse, og rapporter skal skrives. Det hedder kvalitetsstandarder.

I personalets hverdag er disse arbejdsforhold den allerstørste belastning for deres psykiske arbejdsmiljø.

I stedet for at slippe de ansatte i hjemmeplejen fri, har kommunerne på baggrund af regeringens krav, fået opbygget en kommunal hjemmepleje med et så stift system, er der ikke er plads til hverken fleksibilitet eller valgfrihed.

Og det er i bund og grund heller ikke regeringens ønske. Fleksibiliteten, spontaniteten og valgfriheden skal nemlig tildeles private firmaer.

Millioner af kroner er brugt i kommunerne på at opfylde regeringens krav om, at etablere valgfrihed, så kommunernes ældre kunne vælge mellem private og kommunale ydelser.

Som en genudsendelsesrække har vi hørt argumenter fra tidligere socialminister Henriette Kjær (K), om at det vigtigste er, at de ældre har valgfrihed, underforstået at de private er bedre til det fleksible end de kommunale.

Noget tyder på vi skal høre de samme argumenter fra den nuværende socialminister Eva Kjer Hansen (V). Uden at nogen af dem imidlertid uddyber hvorfor.

Senest viser Ældre Sagens to rapporter i projektet "ældre svage i eget hjem," at både hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere og de ældre har fælles ønsker. Mere tid til omsorg og mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Visitationen er så stram, at der ikke visiteres tid til omsorg.
Kommunernes Landsforening (KL) har meldt sig på banen, og foreslår et forsøg i et par kommuner, hvor man giver kommunerne friere hænder til at organiserer arbejdet i hjemmeplejen.
Samtidig har Enhedslisten fremsat en lignende forslag i Folketinget.

Socialminister Eva Kjer Hansens kommentar til KL, var at hun glædede sig til et konkret forslag og samtidig vendte hun tommefingeren nedad ved førstebehandlingen af Enhedslistens forslag.
Eva Kjer Hansen, er endvidere citeret for at have sagt at "hvis der foregår noget som med rimelighed kan kaldes minuttyranni, må det være udtryk for at kommunerne tilrettelægger ældreplejen for stift og ufleksibel".

Den lader vi stå lidt.
Herfra hvor vi står, har vi i flere år undret os over, hvorfor helhedsplejen overhovedet skulle afløses af diverse ydelser fordelt på mange forskellige mennesker.

Der er heller ingen logik i at private firmaer, får den frihed og fleksibilitet, som den kommunale hjemmepleje ikke får. Det er stadig skatteyderbetalte ydelser.
Eller naboer og niecer for den sags skyld, som sundhedsborgmester Inger Marie Vierø- Bruun ( R ) har foreslået i København.

Men der er masser af politik og ideologi.
Og det ligner den største hindring, for at løse problemerne.
 
Tilbage til Januar 2005