$name

Guidet til praktikplads

 
Af Merete Astrup
 
Hos Fona på Vesterbrogade i København står en ung ekspedient. Han er smilende og engageret, og meget serviceminded. Men han er også rigtigt glad for sin praktikplads. Ikke kun fordi, det har været en sej kamp at få den, også fordi han interesserer sig for elektronik.

Nasibs historie er historien om, hvilken betydning en mentor eller en guide kan havde for at sparke en dør ind til arbejdsmarkedet.

Efter at have skiftet uddannelse to gange, på grund af forgæves forsøg på praktikpladser kom han i kontakt med Øjvind, som var ansat i HK. Det skete via LO´s og Dansk Flygtningehjælps guideprojekt.

Det var ikke fordi Nasib ikke havde været i kontakt med venlige studievejledere undervejs. Men barrieren opstod hver gang han skulle i praktik. 
 
Barn på flugt
Nasib Wali Farah er flygtning fra Somalia. Han og hans familie flygtede fra borgerkrigen i 1988. De flygtede fra hovedstaden Mogadishu til byen Hudur.

Men Hudur stammen var ikke venligtsindede overfor de ca. 10 familier, der havde slået sig ned i byen, så Nabils familie tog flugten videre til nabolandet Etiopien.

Familien ville gerne videre til et andet land, hvor fremtiden tegnede sig lidt lysere. Der var imidlertid kun penge til, at et medlem kunne tage videre, og familiens valg faldt på Nasib.

Han var bare 12 år, da han tog turen til et børnehjem i Tyskland.
- Jeg var ikke så glad for Tyskland, og nogen af dem, jeg snakkede med på hjemmet, anbefalede mig at tage til Danmark, fortæller Nasib.

Han slog følgeskab med sin moster, der også havde taget turen fra Somalia. De fik hvert deres værelse lige ved siden af hinanden i Birkerød.

Nasib klarede sig selv. Mosteren lavede lidt mad til ham. Da han var 15 år flyttede han for sig selv.
I dag er Nasib 22 år og bor i en lejlighed på Nørrebro med sin danske kæreste.
- Jeg er glad for at være her i Danmark, siger han med et af sine mange store smil.
Men han lægger heller ikke skjul på, at han savner sin familie.
 
Hovedet  imod praktikken
Nasib startede sin uddannelse i Danmark i en modtagerklasse i 7. klasse. Han blev flyttet over i en almindelig 7. klasse. Han udviklede sig rigtigt godt, så han fulgte den almindelig klasse over i niende.
- Jeg var rigtig god til matematik og engelsk, så de to fag havde jeg hele tiden på et højere niveau, siger Nasib.

Hans store interesse var computere og elektronik, så han ville være datamatiker.
- Midt i niende klasse blev min bror myrdet i Etiopien, og jeg var nødt til at tage hjem og trøste familien. Det var både svært og dyrt. Men jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg ville tilbage til Danmark, fortæller Nasib.

Han startede på Teknisk Skole i Ballerup på datamatiker uddannelsen. Alt gik rigtig godt indtil han skulle i praktik. Det var svært at få en praktikplads indenfor faget, så Nasib blev rådet til at skifte uddannelse.

- Jeg skiftede til en anden uddannelse på Teknisk Skole, automatikmekaniker. Der er forskellige jobs. Nogle vedligeholder elevatorer andre reparerer store produktionsanlæg.

Jeg søgte mange praktikpladser, men fik ikke nogen. Jeg blev rigtigt ked af det, og det begyndte at gå op for mig, at det havde noget med min hudfarve og mit navn at gøre.

Nasib syntes, at han var blevet dårligt rådgivet og var lige ved at give op.
- Men så tænkte jeg, nej jeg giver ikke op, for så ender jeg på samme måde som mine forældre.
 
Gav ikke op
 I stedet skiftede Nasib igen uddannelse. Han startede på handelsskole. Historien gentog sig. Da Nasib skulle i praktik fik han ingen praktikpladser, trods hans mange ansøgninger.

- Jeg følte efterhånden, at jeg ikke hørte til. Men jeg gav ikke op.
Nasib kontaktede også Dansk Flygtningehjælp, og her blev han introduceret i Guideprojektet. Det henvender sig til unge mellem 16 og 25 år.

- Min guide blev Øjvind, som er ansat i HK. Han hjalp med at skrive mine ansøgninger. Han hjalp med at holde humøret oppe, fortæller Nasib.

Til sidst blev hans tålmodighed belønnet. Han fik sin praktikplads i Fona.

- Hvad var det Øjvind kunne som dine andre vejledere ikke kunne?
- Han kendte arbejdsmarkedet på en anden måde. Han havde forbindelser til virksomheder og var vant til at snakke med dem i kraft at sit job i HK, siger Nasib.

På den måde kunne han åbne nogle døre, men det var nu ikke sådan at Nasib blev båret ind igennem dem.
 
- Det var også min egen ihærdighed. Jeg havde efter hånden rendt dem så meget på døren, at de var trætte at høre på mig og ansatte mig, griner Nasib.
 
Gør en forskel
Nasib arbejder meget. Ud over sin praktik arbejder han på en Q8 tank. Der skal penge hjem tik familien hver måned.

Alligevel har den spinkle unge mand tid til at engagere sig i den forening, han selv har startet. Københavns Internationale Klub, (KIK)

Det var også Øjvind, der kunne noget.
 - Jeg fortalte, at jeg gerne ville hjælpe andre. Han foreslog at lave en forening, og hjalp mig.
Det skulle ikke være en etnisk kaffeklub, som dem der findes. Det skulle være en forening, der gjorde en forskel. En der turde tage fat i de problemer, der er.

Han nævner i flæng debatter om kriminalitet og omskæring.
Der ud over er der lektiehjælp, fodbold svømning, alt efter behovene.
Nasib Wali Farah er også aktiv i NIF. Netværk i Fagbevægelsen.