Læs op Udskriv $name Valgfrihedens dilemma Det offentlige skal være mere effektivt, og samtidig er borgerne blevet mere kritiske og mere krævende. Det er en svær cocktail, når regeringen samtidig bebuder skattestop. En måde at kombinerer disse ting på hedder frit valg. Men det frie valg udløser mekanismer som vil ændre samfundet radikalt, siger svensk forsker. Af Merete Astrup Frit valg er absolut ikke uden problemer, heller ikke for den regering for hvem frit valg er blevet et mantra. Det frie valg skaber kreativitet, men kan også føre til en eksplosion i udgifter og en opdeling af samfundet. Mønsteret ligner hinanden i de vestlige velfærdssamfund, således også i de nordiske lande, hvorfor den årlige fagkonference i EPN i maj, havde sat "Frit valg" problematikken som tema. Den svenske forsker Paula Blomqvist, har skrevet en bog sammen sin kollega Bo Rothstein. "Välfärdsstatens nya ansikte." Sammen har de gennemgået hundredvis af undersøgelser om frit valg i Europa og USA, og bogen er i dag blevet pligtlæsning hos skandinaviske forskere og regnedrenge i finansministerierne. I bogen stiller de to forskere fokus på erfaringerne med frit valg inden for de mest udgiftstunge offentlige serviceposter: skoler og sundhed. Paula Blomqvist er ikke i tvivl om, at frit valg er kommet for at blive. - Men det frie valg indeholder nogle faldgruber, som skal håndteres på den rigtige måde, siger hun. Hvem vælger for os Valgfriheden har nogle dilemmaer, siger Paula Blomqvist og hun nævner nogle af dem. - Der er visse bedrestillede, der kan benytte valgfriheden end andre. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og udnyttelse af valgfrihed, og det kan medføre en opsplitning af velfærdssamfundet. Endvidere mener Blomqvist, at det kan være svært for borgeren og brugeren at orientere sig om, hvilken skole eller hvilket hospital der er bedst. Man ved ikke helt på hvilke betingelser, man vælger ydelse. Det frie valg kræver, at der er et marked for offentlige serviceydelser, hvor offentlige institutioner eller private virksomheder konkurrerer med hinanden om skolebarnet, om patienten eller plejehjemsbeboeren. Ifølge Blomqvist vil en institution, der konkurrerer med andre om kunder i butikken, altid forsøger at producere ydelserne så billigt som muligt. Det kan betyde mindre personale, mere effektive arbejdsgange og mindre bureaukrati. - Hvem vælger - er det brugeren eller producenten? - Men nogle kan også være fristet til at holde de dårlige kunder ude af butikken. Nogle patienter er dyrere og besværligere at behandle end andre. I skolerne findes der børn som laver ballade, og som kræver mere tid, som går fra de pæne børn, siger Paula Blomqvist. Uden krævende kunder i butikken er chancen for at klare sig på markedet størst. Derfor er der en stor fare for, at institutioner som underkastes markedsvilkårene vil forsøge at "skumme fløden". Forsikringer Mens Paula Blomqvist er meget bekymret for opdelingen af samfundet drives for vidt på skole- og dagsinstitutionsområdet, er hun mindre nervøs for sundhedsvæsenet. Dette forklarede hun på konferencen i maj med at man nok bør overveje at give mennesker med økonomiske ressourcer mulighed for at få ekstra behandling. På den måde mener hun, at man kan fastholde et nogenlunde højt niveau for alle, samtidig med at vi sikrer de økonomisk stærkeste gruppers opbakning og penge til velfærdssamfundet. Hun gør til gengæld opmærksom på, at frit valg i sundhedssektoren kan løbe økonomisk løbsk. Endnu et dilemma. Sundhedsforsikringer På konferencen var fagforeningens delegation ikke helt så ubekymret som Paula Blomqvist, hvad angår sygeforsikringer. - Vi ser sygeforsikringer som en trussel, til et opsplittet velfærdssamfund, sagde formand Palle Nielsen. Han henviste blandt andet til, at nogle arbejdsgivere tegner forsikringer for visse grupper af ansatte, mens andre er helt udenfor. Han ser ikke umiddelbart sundhedsforsikringerne, som en mulighed for at opretholde et højt niveau på de offentlige hospitaler. Paula Blomqvist kunne nikke genkendende fra sine mange undersøgelser og understregede, at det kræver, at politikerne tænker sig godt om og trækker grænser. Karen Stæhr, næstformand, supplerede med, at politikerne også bliver nødt til at fortælle borgerne og personalet i sundhedsvæsenet, hvilke behandlinger der skal udføres og hvilke der ikke skal, når man år efter år skærer ned i sundhedsvæsenet. - Jeg tror ikke det kan løses med forsikringer og frit valg, sagde hun. Det tror Paula Blomqvist heller ikke, men hun mener at man kan indføre frit valg på en begavet måde.