$name

Vi gør hvad vi kan 

 

Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø (Rad.) er ikke enig med Slottets personale i, at hun gør for lidt for at få flyttet beboeren og hans pårørende, der nu i 1 ½ år har været et problem på plejehjemmet.
- Vi kan kun flytte en beboer, hvis vi har et andet tilbud siger Sundhedsborgmesteren
 
Af Merete Astrup
 
Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø, fik kendskab til problemet på plejehjemmet Slottet i december sidste år, da en pårørende havde sat et hemmeligt videokamera op, der overvågede personalets pleje af beboeren.

- Jeg skal jo heller ikke gå og blande mig i hvordan man arbejder på plejehjemmene, som hun siger.

- Synes du ikke at det er en hastesag, når en pårørende overvåger personalet på video?
- Jo, men vi har også grebet ind, så snart vi fik kendskab til det. Og vi har tilbudt personalet at finde en anden plejehjemsplads til beboeren. Men vi kan ikke bare flytte en beboer. Vi kan kun tilbyde en anden bolig.

- Den pårørende har jo fået tilbudt en anden plads og har sagt ja tak. Hvordan kan du så acceptere at kvinden aflyser besøget på det nye plejehjem?
- Jeg skal have et møde med hende om et par dage (sagt d. 19. februar 2003 red:),
så vil jeg spørge hende.

- Hvor mange gange får hun lov at sige nej tak?
- Det sker ikke flere gange.

- Hvordan kan du være så sikker på det?
- Fordi vi har haft sådanne sager før, som vi har fået løst og vi skal også nok løse denne sag.

- Forstå du at personalet, synes det er en alvorlig belastning at have en pårørende gående på plejehjemmet, som chikanerer dem, og spreder dårlig stemning på hele plejehjemmet også hos de andre beboere?
- Jah, men jeg skal også tage hensyn til beboeren, og I skal som faglig organisation selvfølgelig tage personalets parti, det forstår jeg godt.

- Mener du ikke også, at du er chef for personalet?
- Jamen, det betyder også meget for mig, at personalet har det godt. Men jeg er nødt til at holde tingene adskilt og jeg har også pligt til at skaffe den ældre en bolig.

- Men det har du jo allerede gjort en gang, hvad hvis den pårørende siger nej til den næste?
- Det gør hun ikke?

- Hvor lang tid må der gå, synes du, før en tilfredsstillende løsning findes for det trætte personale på Slottet?
Jeg har arbejdet på en løsning lige siden, jeg fik kendskab til sagen, og det gør jeg hele tiden. Jeg er nødt til at forhandle mig til en løsning. Jeg er optimist, så jeg tror også på, at den kommer.

- Du mener altså ikke, at personalet behøver at være så utålmodige, selvom de synes deres arbejdsmiljø er forpestet?
- Jeg ønsker kun det bedste for personalet, men det her er også en ledelses opgave, siger Sundhedsborgmesteren.