$name

Får lov at være elever

 

Fem års gode erfaringer fra tiden som Bydel kommer eleverne til gode, når de skal i praktik i Valby som social- og sundhedshjælpere eller -assistenter.
 - Vi får lov til at være elever uden at blive brugt som billig arbejdskraft, mener Mikhael Andrew Hansen.
 
Af Ulla Nygaard
 
Praktikvejlederne i Valby kender hinanden på tværs af arbejdspladser i hjemmeplejen og institutionerne inden for ældreområdet. Det er nok det bedste værktøj i den praktiske uddannelse af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

Ikke mindst nu, hvor de nye uddannelser er tilrettelagt med stor grad af individuelle forløb for eleverne, er det godt at have personligt kendskab til kollegerne på de øvrige praktiksteder.

- Første og anden praktikperiode for social- og sundhedshjælperne ligger i direkte forlængelse af hinanden, og vi skal helst overlevere praktikanterne personligt, når de skal videre fra det ene praktiksted til det næste.
Derfor er det godt med et personligt kendskab til hinanden. Men det er også en fordel, når praktikanter ønsker en uges praktik på en speciel arbejdsplads, hvor de kan fordybe sig i et område, fortæller praktikvejleder Kathrine Kjergaard.

Praktikvejlederne arbejder sammen og holder kontakt til hinanden. Det foregår eksempelvis når elever kommer ud første gang i 14 dages snusepraktik, og det foregår i forbindelse elevsamtaler på skolen forud for praktikken. Det er vejlederne, som fordeler eleverne på praktikstederne ud fra denne samtale.  
 
Indsigt i Valby
I snusepraktikken skal eleverne møde forholdene i hjemmeplejen og på plejehjem. I Valby er de kun ude i tre dage hvert sted, fordi man her har valgt at lægge en fælles introduktion, nogle praktiske opgaver og fælles refleksion ind i dette forløb på to uger.  

Fra perioden som Bydel har Valby bevaret en stilling som uddannelseskoordinator for bydelen. I dag er det Hanne Berner, der overordnet holder styr på praktikanterne og praktikstederne i Valby, og hun siger om snusepraktikken:

- Den første dag mødes alle i kulturhuset, og vi får eleverne til at give nogle bud på, hvad de tror, de skal ud til. De får svar på alle de spørgsmål, de er optagede af, før de skal ud.
Hanne Berner siger videre, at man i Valby lægger vægt på, at eleverne reflekterer over deres oplevelser i  snusepraktikken sammen med en vejleder. Det sker om fredagen efter tre dage i marken.

Ugen efter bytter man, så både hjemmeplejen og plejehjemmet bliver afprøvet som praktiksted. Og de sidste to dage bruges til at få overblik. Om torsdagen sendes eleverne på "orienteringsløb" i grupper og skal besøge alle facetter af ældreplejen. De skal herefter dele deres oplevelser med de øvrige elever, og tilsammen giver det indtryk af hele ældreområdet i Valby. Den sidste dag mødes eleverne igen med praktikvejlederne og runder af.

- Det er næsten to hele dage, at praktikvejlederne bruger, når et hold er i snusepraktik. Men den tid er givet godt ud, for vejlederne får også noget ud af processen, siger Hanne Berner.
 
Vurderer undervejs
De nye uddannelser på social- og sundhedsområdet har et slutmål, der siger, hvad eleverne skal kunne som færdiguddannede. Men delmål for eksempelvis en enkelt praktikperiode er afskaffet.
 
- Det giver uddannelserne en større fleksibilitet med mulighed for at forlænge eller forkorte et praktikforløb. En branddygtig elev har mulighed for at komme videre til noget nyt, eller kan specialisere sig, mens en anden elev kan blive lidt længere i sit praktikforløb, siger Kathrine Kjergaard.

Mikhael Andrew Hansen, som er færdiguddannet social- og sundhedsassistent til maj, synes det er positivt med slutmål.

- Vi er ikke så fastlåste, og det giver nogle muligheder. Men vi skal også selv tage ansvar, og finde ud af hvor vi står, og hvordan vi kommer videre. Det stiller krav til os selv, men også til vores vejledere.

Mikhael Andrew Hansen fortæller, at eleverne indgår læringsaftaler med vejlederen.
- De skal følges op, og det tager tid, siger han.

- Som vejleder skal jeg kende elevens mål, og jeg skal kende deres personlige kompetencer. Det kræver tid, og er ikke blevet nemmere med de nye uddannelser. Til gengæld er det blevet mere spændende at arbejde med elever, siger Kathrine Kjergaard.
 
Den trygge vej
Mikhael Andrew Hansen er i sin fjerde og sidste praktik som social- og sundhedsassistent på Kirsebærhavens Plejehjem i Valby, hvor Kathrine Kjergaard er praktikvejleder.

Mette Wrona er helt ny på stedet med bare 14 dage på bagen i praktik som social- og sundhedshjælper.

- Jeg ønskede at komme på plejehjem i min første praktik, så jeg ikke kom til at arbejde alene. Jeg er ved at lære de grundlæggende rutiner helt fra bunden: Tage beboere op, bade dem, klæde dem på osv.

De første dage fulgte jeg en medarbejder, men nu kan jeg selv udføre de opgaver, jeg er tryg ved. Hvis ikke jeg er tryg - som med liften eksempelvis, er jeg bare med.

Mette Wrona forestiller sig det værste i praktikperioden som at være overladt til sig selv.
- Hvis jeg var ladt alene. Det ville bare være det værste. Det er også derfor, jeg har ønsket at starte på et plejehjem. Og det er bare rigtig godt, siger hun.

- Mette skal lære det grundlæggende på en god måde. Det er en proces, der tager tid. Hun skal reflektere undervejs og stille spørgsmål til arbejdet, siger praktikvejlederen.

Kathrine Kjergaard skal have en samtale med Mette Wrona, når hun er tre måneder henne i praktikforløbet på fire måneder. Her skal de tale om, hvad Mette har nået i praktikken, hvad hun mangler, og om forløbet skal gøres kortere eller længere, før hun skal fortsætte i næste forløb på fire måneder. Det foregår i hjemmeplejen i Valby.
 
Det der tæller
Hvis man spørger de to elever, hvad der har betydning for et godt praktikforløb, så er det dét at få lov til at være elev.

- Her får vi lov til at være elever. Vi bliver ikke brugt som billig arbejdskraft. Det er en god fornemmelse, at der er tid til samtaler, tid til evaluering og til at følge op på læringsaftalerne.

Der er en naturlig pin pong med praktikvejlederne. Der bliver stillet krav til os. Det er også godt, mener Mikhael Andrew Hansen.