Læs op Udskriv $name Flexjobbet gentændte Peters livsglæde Munden står ikke stille, men der kommer ingen ord. Derimod tager Peter Matthiasen, hænderne i brug, når han fortæller, om sit flexjob i Støtte og Familiecentret for Døve i Greve. Jobbet der gentændte Peters livsglæde efter en diskusprolaps. Af Merete Astrup - Peter var en solstråle, der kom ind i huset. Sådan beskriver Hanne Steen Peter Matthiasen, der har arbejdet i huset siden august 2002. Hun er leder i Støtte - og Familiecentret for Døve under Københavns Amt. Peter bliver synligt genert, men beskrivelsen er præcis. Man bliver simpelthen smittet af Peters glæde. Peter Matthiasen er døv, så han fortæller med ansigt og hænder, som en tolk sætter ord på. Ord eller ej Peter bobler af fortællelyst og glæde. - Jeg er meget glad for, at jeg fik tilbudt det her flexjob, siger Peter. Han er ikke bare glad. Han synes, at det er vidunderligt. Superlativerne flyder i Peters sprog. - Jeg har vunder i lotteriet, siger han. Onde drømme Peter Matthiasen er social- og sundhedsassistent. Han blev sendt i gulvet af en diskusprolaps, da han gled i et stykke sæbe på et badeværelsesgulv hos en beboer på det plejehjem, han arbejdede på. Det skete i 2000. Han mistede ikke bare noget af sin førlighed, han mistede også livsmodet. - Jeg følte, at jeg ikke var noget værd siger han med en ansigtsmimik, der ingen tvivl lader tilbage. Peter kunne slet ikke holde ud at være derhjemme. - Jeg blev mere og mere ked af det. Jeg fik onde drømme, og følte mig mere og mere syg. Jeg måtte ud, fortæller Peter. Peter havde tidligere arbejdet på Egebækhus, et plejehjem for døve, plejehjemmet hvor han kom til skade. Der eksisterede ingen jobmuligheder, han kunne klare med sin nedsatte arbejdsevne. Men på Støttecentret var der muligheder, fordi det er anderledes arbejdsopgaver og der er flere forskellige opgaver. Så da Hanne Steen havde hørt om Peter Mathiassen, tog hun kontakt til ham. - Jeg synes, vi har pligt til at hjælpe, hvis vi kan. Der ud over synes jeg, at det er vigtigt, at vi beholder døve medarbejdere indenfor døveomsorgen. Vi har ikke for mange døve medarbejdere, siger Hanne. Peters situation blev diskuteret, og det endte med en arbejdsprøvning. - Jeg var lykkelig. Men jeg var meget nervøs for om jeg blev godkendt, siger Peter. Fem måneders arbejdsprøvning i alt, 18 timer om ugen, som gik fint, og Peter blev ansat i flexjob på Støttecentret. Eller "De Døves Hus" som Hanne Steen gerne vil have, at centret skal udvikle sig til. Og de er måske på vej mod målet. Køkkensamling I august 2002 tog Centret nye lokaliteter i brug og det betød, at de fik mere plads. Flagskibet i det nye hus er køkkenet, og her regerer Peter. Køkkenet er et centralt rum i huset. Det har køkkenet altid været, fordi brugerne her samles om gryderne og snakker sammen. Peter forklarer det geniale i, at det nye køkken er bygget op med en kogeø. - Vi er døve, så det er vigtigt, at vi kan se hinanden, når vi snakker sammen, det kan vi når vi står rundt om kogeøen. Peter er blevet "køkkenchef" fordi, det er ham der ved mest om kost og ernæring og især i forbindelse med sukkersyge. Han er leder at et nyt projekt, hvor den almindelige køkkensludder, skal udvides til kost og ernæringslære. - Der er mange af vores brugere, der har sukkersyge, og det ved jeg en hel masse om. Jeg lærer brugerne, hvad der er godt og ikke godt for dem at spise, og så laver vi noget god og sund mad sammen, som de også kan lave derhjemme, fortæller Peter. Og han synes, at "det er pragtfuldt", når pædagogerne spørger ham til råds. Mens Peter ved en masse om kost og sundhed og har en del kendskab til sygdomme, så ved socialpædagogerne noget om pædagogik. Mødet med pædagogerne er også noget Peter sætter utrolig stor pris på i sit job. - Jeg mener at vi er to grupper, der kan få meget ud af samarbejdet. I min social- og sundhedsassistent uddannelse syntes jeg, at der var for lidt pædagogik. Jeg lærer en masse her. Pædagogerne har nogle andre holdninger, det er spændende. Selvom jeg er den eneste social- og sundhedsassistent, mærker jeg ingen forskelle, og tillidsrepræsentanten hjælper mig i det omfang hun kan. Så jeg føler mig aldrig alene, fastslår Peter. Primærpædagog Peter arbejder nu 25 timer om ugen. - Jeg er vild for at komme til at arbejde på fuldtid. Jeg kan ikke nå alt det, jeg gerne vil, siger han. Det forstås! Peter har flere talenter, som brugerne og Centret nyder godt af. Hanne fortæller, at han er en ørn udi Edb og computere. Så han underviser i Edb. - Vi har jo den fordel at Peter er døv, så han er også den, der læser de breve som brugerne ikke forstår, og han lærer dem at bruge skrivetelefonen. Peter nikker og tilføjer: - Jeg går med dem ud og handler og går med i banken. For nylig blev Peter primærpædagog for en bruger, og det er han ikke bare glad for. Han er meget stolt. - Det havde jeg aldrig drømt om, at jeg skulle være. Men da jeg blev tilbudt det, sagde jeg ja. Det er en spændende udfordring, og hvis jeg er i tvivl om noget, spørger jeg bare. Og jeg har et fint samarbejde med sekundærpædagogen, siger social- og sundhedsassistenten med lidt pædagogspirer. - Brugerne er meget glade for Peter, og det er hans dejlige humør og gå på mod der gør det. Han er rigtig god til at snakke med brugerne. Personalet er også glade for Peter, og vi lærer meget af ham. Hans energi smitter af på os alle, siger Hanne. Hun advarer Peter mod at arbejde mere end 25 timer. Han må gerne ind imellem. I takt med at Peter har fået det godt psykisk, har han det også bedre fysisk. - Men en diskusprolaps er ikke noget, man spøger med. Det farlige er, at i de perioder man har det godt, kan man en hel masse, men pludselig siger det knæk, forklarer Hanne, som selv har prøvet turen. Peter griner, han ved det godt. Det er bare så svært, når man gerne vil bruges til noget, man kan. Flot sagsforløb Peters flexjobaftale skal fornys en gang om året. Hanne Steen mener ikke det bliver et problem. Forløbet omkring Peters sygdom har været godt hele vejen rundt. Fagforeningen, BST, amtet - alle aktører har overholdt de aftaler der er indgået. Hvis alle sager bliver behandlet på den måde, så har jeg ingen kritik af sagsbehandlingen. Støtte- og Familiecentret for Døve i Hundige Centret er et af Københavns Amts tilbud til døve, der bor hjemme. 15 ansatte pædagoger og p.t. en social- og sundhedsassistent i flexjob. Der udover er der knyttet vikarer og en håndværker til Centret. Personalegruppen består af både hørende og døve medarbejdere af begge køn. Alle taler døvesprog Brugere af huset kan deltage i forskellige aktiviteter som de selv er med til at tilrettelægge. Centret åbent flere gange om ugen både dag og aften. Brugerne får besøg af hjemme af pædagogerne mindst en gang om ugen. Brugerne får støtte og vejledning for at få hverdagen til at fungere. Centret er et tilbud til døve i alle kategorier. Forældre får hjælp og vejledning til at være forældre.