Læs op Udskriv $name Borgmestre vil indføre voksen elevløn til uddannelse af social- og sundhedshjælpere Halvdelen af de nuværende ansatte i pleje- og omsorgssektoren er over 45 år, så nu vil Københavns Kommune lægge sig i selen for at tiltrække og fastholde flere. Blandt andet skal uddannelserne blive bedre og mere individuelle. Samtidig går ældresektoren i gang med pilotprojekter om fleksibel arbejdstid. Af Hanne Bros Håndværkerforeningens plejehjem i Emdrup lagde festsal til tre københavnske borgmestres fremlæggelse af en plan, der både skal forbedre tilgangen til og fastholde det nuværende personale i ældreplejen. Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø, radikal, familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard,SF og uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard,enhedslisten, sad for bordenden, da pressen blev præsenteret for de tre partiers udspil den 12. august. Først og fremmest ønsker borgmestrene at indføre voksen elevløn til københavnere, der er over 25 år og vil tage uddannelsen til social- og sundhedshjælper på Social- og sundhedsskolen på Nørrebro. De tre borgmestre vil derfor med Det radikale Venstre, SF og Enhedslisten i ryggen gå ind i årets budgetforhandlinger på Københavns Rådhus med et mål om at afsætte 10 millioner kroner til voksen elevløn. - Vi er nødt til at gøre noget drastisk for at få elever ind og sørge for, at de bliver på uddannelsen, sagde Inger Marie Bruun-Vierø med henvisning til det store frafald på uddannelsen. 26 % stopper i utide, men erfaringerne fra omegnskommuner med voksen elevløn viser en anden tendens. I Gladsaxe er man nu oppe på en gennemførelsesprocent på 85 %, netop fordi de ældre elever er mere målrettede og har joberfaring fra området på forhånd. Omdiskuteret model Ud over udgifterne til voksen elevløn, skal de tre borgmestres plan i princippet ikke koste ekstra. Inger Marie Bruun-Vierø opfordrer de enkelte arbejdspladser til at forsøge sig med fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, inspireret af den svenske model 3+3. - Alle har indtil nu erklæret modellen, hvor man arbejder tre dage og derefter holder fri i tre dage for en succes. Men jeg gør mig ingen forestillinger om en fælles politik i Københavns Kommune - vi skal ikke følge en rigid model. Sundhedsborgmesteren ser frem til et forsøg, som begynder i hjemmeplejen på Ydre Østerbro i oktober, hvor den rullende arbejdsplan bliver fastlagt mellem ledelse og medarbejdere. Forsøget bliver ikke en ren kopi af den svenske model, for personalet har ønsket at fastholde princippet om weekendvagt hver 3. uge. I en klassisk 3+3 model kan du risikere at arbejde hen over fire weekender i træk. - En af sidegevinsterne ved forsøget skulle gerne være, at sygefraværet blive mindre. På Ydre Østerbro har man i hjemmeplejen konstateret, at fravær ofte forekommer i slutningen af lange arbejdsperioder på f.eks. 7-9 arbejdsdage i træk, siger sundhedsborgmesteren. Formanden for FOA social- og sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn, Palle Nielsen, er ikke umiddelbart begejstret for den svenske model, der kan give weekendarbejde fire uger i træk: - Mange af de her forslag vil kun lykkes, hvis de sker i samarbejde med medarbejderne og de faglige organisationer, siger han. - Der skal i det hele taget været tale om frivillighed, understreger han og undrer sig desuden over, at seniorpolitik slet ikke er nævnt i oplægget. Flere tiltag Den tværsektorielle tænketank har ellers været vidt omkring. Udover voksen elevlønnen og forsøg med arbejdstidsmodeller, skal især Bo Asmus Kjeldgaards protektorat gøre en indsats for at få både flere indvandrere og flygtninge samt kontanthjælpsmodtagere sluset over i ældresektoren. Forberedelseskurser og jobtræning er nogle af de metoder, han vil tage i brug for at få flere interesseret i at søge ind på Social- og sundhedsskolen. Overfor de unge skal der reklameres for uddannelsen både i folkeskolen, i gymnasier og på erhvervsskoler, ligesom de skal tilbydes mulighed for praktik i udlandet. Desuden skal unge, der tager studenterjobs i sommerferien på plejehjem og i hjemmeplejen, have et todages introduktionskursus. For at fastholde de elever, der begynder på uddannelsen til social- og sundhedshjælper, skal uddannelsen være så individuel som muligt. Der skal både være plads til den dygtige boglige elev, den ordblinde og den læsesvage flygtning. Social- og sundhedsskolens leder Inger Margrethe Jensen: - Med den nye studieordning kan vi efterhånden opbygge en uddannelse af byggeklodser. Til efteråret vil vi f.eks. udbyde enkeltfag på assistentniveau, som man med tiden kan sammenstykke en assistent-uddannelse. Hun kan godt forstå kritikken af, at det kan virke uretfærdigt, at det kun er hjælperne, der tilbydes voksen elevløn og ikke de studerende, der ønsker at gå videre på assistent-uddannelsen. - Vi skal jo starte et sted, og vi kan jo håbe, at det bliver fulgt op med forbedringer, når voksen elevlønnen til social- og sundhedshjælperne skal evalueres efter et års tid." En ordentlig mundfuld Udover de forslag, der er nævnt i artiklen vil de tre borgmestre tage initiativ at - ansætte uddannelseskoordinatorer - styrke praktikvejlederne - lave flere forløb i stil med PGU overfor flygtninge/indvandrere og ledige - samarbejde med Arbejdsformidlingen om økonomisk støtte til ledige - få ledige i jobtræning - skaffe praktikmuligheder i ind- og udland - organisere praktikophold for folkeskolens ældste elever - lave en aviskonkurrence for folkeskoler om "det at blive ældre" - få flere åben hus arrangementer - oprette en rekrutteringspatrulje - arbejde med lederudvikling og kompetenceudvikling - give medarbejderne mulighed for fysisk træning, f.eks. gennem rabatordninger med motionscentre - indføre fælles beklædning - lave introduktionskurser for nyansatte - få mulighed for jobbytte eller jobrotation - gennemføre flere kurser og efteruddannelse - sørge for at medarbejderudviklingssamtaler vitterligt gennemføres og følges op - introducere flere indbydende hjemmesider i sundhedsforvaltningens regi - holde kommunikationskurser for både forvaltning og institutioner