Besøg på galleri Galschiøt i Odense

Info om arrangementet

Tid: til
Sted: Jens Galschiøts værksted, Banevænget 22, Odense N.
Målgruppe: For alle
Pris: 100 kr. - gratis for medlemmer af PMF Fyn
Tilmeldingsfrist: Den 30. april 2015 Tilmeld dig her

Galleri Galschiøt er billedhuggeren Jens Galschiøts værksted og museum på 2.500 m2. Stedet er et af Danmarks mest spektakulære og største private kunstværksteder. Stedet bugner af aktiviteter, og der er foruden kunstnerens værksted også bronzestøberi, Galleri-butik, kunstskoler, pilefletværksted, Tv-studier, skulpturpark og et 400 m2 stort kunstgalleri.

På værkstedet arbejder Galschiøt sammen med sine medarbejdere med at modellere sine værker, fra de mindste smykker og op til 8 meter høje skulpturer og kunstinstallationer, der er i gang med at blive bygget op i voks for senere at blive støbt i bronze og kobber på stedets eget støberi.

I den store udstillingshal præsenteres Galschiøts større skulpturer og kunsthappeninger. Der vil normalt også være maleriudstilling på væggene af danske og udenlandske kunstnere.

Midt i galleriet hænger en udstoppet ko fra værket "Kogalskab", der blev præsenteret i Hong Kong under WTO-mødet. Koen er ophængt som et pendul og kan lave en tegning med tungen i sandet under skulpturen, hvis man skubber til koen.

Der er store og mindre skulpturer fra mange af Galschiøts kunstinstallationer, der har været udstillet over hele verden. Udstillingerne ændrer sig konstant, da skulpturerne udlånes til andre udstillinger og nye kommer til.