Ældre mand sidder med ung kvinde foran computer

Fremtidsfuldmagt med mere

Få styr på fremtidsfuldmagt, testamente, ægtepagt og samejeoverenskomst

Hvad sker der, hvis du en dag ikke selv er i stand til at tage vare på dine personlige eller økonomiske forhold? Hvem arver dig – og er arven fordelt, som du egentlig ønsker? Og hvornår kan der være behov for en ægtepagt eller en samejeoverenskomst?

PMF Fyn inviterer til en aften, hvor der sættes fokus på nogle af de juridiske spørgsmål, som de fleste af os på et tidspunkt bør tage stilling til.

To jurister med speciale i familie- og arveret vil gennemgå de vigtigste regler og muligheder og fortælle, hvordan du kan skabe større tryghed for både dig selv og dine nærmeste.

Aftenen er relevant, uanset om du er gift, samlevende eller enlig, og uanset om du har børn, lever i en sammenbragt familie med dine, mine og fælles børn eller blot gerne vil være sikker på, at der er styr på tingene.

Vi kommer blandt andet omkring:

  • Fremtidsfuldmagt – hvem skal kunne handle på dine vegne, hvis du ikke længere selv kan?
  • Testamente – hvem arver dig, og hvornår er et testamente relevant?
  • Sammenbragte familier – hvad skal man være særligt opmærksom på, når der er dine, mine og fælles børn?
  • Ægtepagt – hvornår kan det være relevant at aftale en anden fordeling af formuen?
  • Samejeoverenskomst – hvordan kan ugifte samlevende skabe klare rammer om fælles bolig og værdier?

Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Vi byder på en let anretning i løbet af aftenen.

Foredraget afholdes i samarbejde med Replik, der har specialiseret sig i familie- og arveret.