FAME

Eliteteateret – forestillingen FAME

PMF Fyn tilbyder billige billetter til forestillingen FAME på Eliteteateret i Odense.

Info om arrangementet

Kursusnummer: 9999-19-96-06
Tid: til
Sted: Magasinet, Farvergården 19, Odense C
Målgruppe: Alle
Pris: 50 kr. for medlemmer af PMF Fyn 175 kr. for ikke-medlemmer

         
Ledige pladser Ingen ledige pladser
Tilmeldingsfrist: Tilmeldingsfristen er udløbet

Du kender helt sikkert musikken, og ikke mindst titelnummeret fra FAME. Det er en amerikansk musical, som blev udødeliggjort i 1980, da filmen havde premiere.

Den handler om en gruppe unge studerende, der går på High School of Performing Arts. Nok foregår handlingen i New York, men de forskellige problemer, som figurerne i musicalen møder og de tanker og drømme, de giver udtryk for, er langt hen ad vejen de samme, som for unge mennesker i dagens Danmark.

Blandt karaktererne er Carmen, der er besat af at blive berømt, den ambitiøse skuespiller Serena, komiker og bad boy Joe Vegas, den stille violinist Schlomo, den talentfulde men ordblinde danser Jack, den beslutsomme skuespiller Nick, den overvægtige danser Mabel og den fattige danser Iris.

Tidligt spores unge mennesker ind på et karriereræs, som de kæmper for at klare sig i, samtidig med at de helst skal kunne gøre sig gældende i en ungdomskultur, hvor det gælder om at blive lagt mærke til af flest muligt. Den enkeltes drøm om at få mulighed for at realisere de potentialer, vedkommende rummer, kan for mange føles uopnåelig under disse vilkår.

Du er meget velkommen til at tage en ledsager med.

Når du har tilmeldt dig, får du en besked om, hvordan du skal betale.

Vi mødes ved indgangen kl. 19.00.