Medlemsmøde: Foredrag ved sexolog Joan Ørting

Tør du stå i dit eget lys? Joan Ørting besøger Seniorklubben i LFS den 5. oktober og fortæller om, hvordan vi bliver bedre til at elske os selv.

De fleste af os nedbryder os selv hver dag med tanker som fx: "Jeg er ikke god nok, jeg er ikke klog nok, jeg er ikke smuk nok, jeg er for tyk." Vi bliver vores egne største kritikere og bruger alt for meget tid på at slå os selv i hovedet med alt det, vi ikke er og ikke kan. Men tankerne er ikke sande. De kommer fra vores barndom og forfølger os hele livet, hvis vi ikke stopper dem. Du skal være sammen med dig selv hele livet, så hvorfor ikke være din egen mest trofaste og kærligste ven? Ægte kærlighed kommer nemlig indefra, og når du opbygger et varm og levende kærlighedsforhold til dig selv, vil du opleve, hvor meget kærlighed der pludselig kommer til dig udefra. 

Det kommer Joan Ørting og fortæller mere om i Seniorklubben ved medlemsmødet den 5. oktober 2026.

Seniorklubben er vært ved en let anretning, derfor er tilmelding (herunder) til arrangementet nødvendig. 

Spørgsmål om arrangementet kan rettes til Lene Villumsen på telefon 26 95 62 93 eller mail lenevillumsen61@hotmail.com.

Mødet foregår i sal A, indgang via porten i Sorøgade 4-6.