LFS om ny budgetaftale for København: Socialområdet bliver efterladt

Af: Agnete Solvej Christiansen

Københavns kommunalpolitikere har indgået et budget for 2027. Men selvom partierne bag budgetaftalen fremhæver, at de investerer i det sociale område ved at tilføre de ekstra millioner til at nedbringe ventelisten til botilbud, er der ikke grund til at ånde lettet op, mener LFS-forkvinde Kirsten Gunvor Løth.

For presset på specialområdet er stort, og budgetaftalen løser langt fra alle problemer.

”Socialområdet har været under voldsomt pres i årevis. Derfor er det selvfølgelig positivt, at besparelsen ikke bliver helt så stor, som der var risiko for. Men det ændrer ikke ved, at der samtidig skal findes meget store besparelser. Det gør mig bekymret for, hvad det kommer til at betyde for de mennesker, der er afhængige af kommunens hjælp og tilbud. Der er stadig en reel risiko for, at den enkelte borger ikke får den støtte, der er brug for, og for at medarbejderne får dårligere muligheder for at levere den faglige indsats, som der er behov for,” siger Kirsten Gunvor Løth.  

Færre skal visiteres til botilbud

I budgetaftalen afsættes der samtidig penge til delvist at dække merudgifterne til behandlings- og specialundervisningstilbud og fleksible skoletilbud.

For Kirsten Gunvor Løth er ordet ”delvist” centralt.

”Når kommunen selv konstaterer, at udgifterne stiger, fordi behovene bliver større og mere komplekse, så nytter det ikke kun at finansiere en del af regningen. Resten forsvinder jo ikke. Den ender ude på arbejdspladserne som et pres på borgere og arbejdsmiljø.”

Samtidig indeholder budgetaftalen en markant ændring på botilbudsområdet.

Her står det direkte, at kommunens visitationspraksis skal strammes mest muligt inden for lovens rammer. Det skal betyde, at færre borgere visiteres til en botilbudsplads og i stedet får socialpædagogisk støtte i eget hjem. Det bekymrer LFS-forkvinden.

”Det afgørende må altid være borgernes behov, ikke hvad der er billigst for kommunen. Vi kan se, at andre kommuner skriver direkte i lignende budgetforslag, at det vil få negative konsekvenser for borgerne. Jeg kan ikke se, at det skulle være anderledes i København. Når økonomien bliver styrende for, hvem der får adgang til botilbud, kommer det til at have en direkte konsekvens for de her mennesker.”

Børneområdet mangler stadig et reelt løft

På børneområdet er der tiltag i budgetaftalen, som LFS længe har efterlyst.

Minimumsnormeringer skal forlænges frem til skolestart, så børn, der begynder i KKFO før skolestart, får samme normering, som hvis de var fortsat i børnehave. Men Kirsten Gunvor Løth understreger, at minimumsnormeringer er et minimum, ikke et kvalitetsstempel.

”Der er stadig brug for flere og uddannede medarbejdere omkring børnene, hvis København for alvor vil løfte kvaliteten,” siger hun.

Der bliver også afsat penge til at indføre forberedelsestid for pædagogisk personale i dagtilbud.

Men det er Kirsten Gunvor Løth ikke ubetinget glad for. Hun mener, at det selvfølgelig er godt, når der prioriteres penge til mere tid, men at det ikke løser det grundlæggende problem:

”Det er fedt, at politikerne sender det signal, at det at arbejde med børn kræver, at man har brug for tid til at tænke sig om. Men 30 timer om året pr. gruppe er ikke mange minutter. Jeg ved, at lederne gør deres bedste for at lægge tid til andet arbejde ind, men forberedelsestiden vil ikke ændre på, at det stadig vil være svært at få det hele til at hænge sammen.”  

Effektiviseringerne fortsætter

Samtidig med de nye investeringer fortsætter kommunens effektiviseringsstrategi. Den skal samlet frigøre 179,2 millioner kroner i 2027. Der er besluttet effektiviseringer alene for 76 millioner i 2027.

Det gør det ifølge LFS helt umuligt at se budgetaftalen som et løft af velfærden.

”Det er positivt, at politikerne anerkender, at specialområdet er økonomisk udfordret. Men de fleste af pengene går til at betale regningen for pladser på private tilbud. Der er brug for en seriøs investering i området, ikke bare lidt færre besparelser, end man havde truet med. Det kommer til at være de mennesker, der har allermest brug for vores fælles velfærd, som kommer til at betale prisen.”

Budgetloven sætter loft over velfærden

Bag de kommunale budgetter ligger også en statslig begrænsning. Budgetloven sætter et loft over, hvor mange penge kommunerne samlet må bruge på lønudgifter i blandt andet dagtilbud, skoler og socialområdet. Det betyder, at Københavns Kommune ikke frit kan øge sine serviceudgifter, selvom behovene vokser, og kommunen har pengene.

Det er en del af forklaringen på, at LFS igen og igen retter kritikken mod Christiansborg og de årlige økonomiaftaler mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, når der skal findes besparelser på den kommunale velfærd.

”Budgetloven stopper kommunerne i at investere i velfærd. Når der kommer flere borgere med komplekse støttebehov, eller når udgifterne på specialområdet stiger, kan kommunen ikke bare bruge af deres opsparing. Og alle kommunalpolitikere ved, at regeringens historiske løft ikke vil kunne mærkes nogen som helst steder, fordi budgetloven blokerer for det. Politikerne på Københavns Rådhus har ansvaret for, hvordan de fordeler pengene inden for rammen, men det er Christiansborg, der har besluttet rammen. Derfor har vi brug for et opgør med budgetloven, hvis vi for alvor skal sikre velfærden,” siger Kirsten Gunvor Løth.