To undersøgelser fortæller to forskellige historier om dagtilbud

To undersøgelser kan godt fortælle forskellige historier om dagtilbuddene – uden at den ene nødvendigvis gør den anden forkert. Det viser både den nye undersøgelse af forældretilfredsheden i Københavns dagtilbud og sidste års nationale kvalitetsundersøgelse af børnehaver.

Men undersøgelserne måler ikke det samme. Og det er afgørende, når vi skal forstå, hvad de egentlig fortæller os om hverdagen i dagtilbuddene.

Det understreger Line Togsverd, docent i barndomspædagogik.

”Det er to meget forskellige undersøgelser, der interesserer sig for noget helt forskelligt.”

I den nye forældretilfredshedsundersøgelse bliver forældrene blandt andet spurgt til deres oplevelse af barnets trivsel, modtagelsen i institutionen og samarbejdet med personalet. Den nationale kvalitetsundersøgelse tog derimod udgangspunkt i et mere snævert defineret kvalitetsbegreb med fokus på læringsmiljøer.

Derfor kan de to undersøgelser godt nå frem til meget forskellige resultater.

Tilfredshed er ikke det samme som kvalitet

Sidste års nationale kvalitetsundersøgelse viste, at kun omkring hver tiende børnehave blev vurderet til at have høj kvalitet. Det kan umiddelbart synes svært at få til at hænge sammen med, at forældrene samtidig giver udtryk for høj tilfredshed.

Men ifølge Line Togsverd er der ikke nødvendigvis nogen modsætning.

Forældre kan sagtens vurdere, om deres barn trives, er glad for de voksne, har venner og virker tryg i institutionen. Men det er ikke nødvendigvis det samme, som det, der måles i en standardiseret kvalitetsundersøgelse.

”Om deres barn har det godt i et dagtilbud eller er glad, når det skal afleveres, er jo slet ikke det samme som, at man i den nationale kvalitetsundersøgelse vil vurdere dagtilbud ud fra et snævert defineret kvalitetsparameter.”

Kvalitetsundersøgelsen tog blandt andet udgangspunkt i et standardiseret observationsredskab. Det gør det muligt at sammenligne institutioner og kommuner, men samtidig går nogle af nuancerne tabt.

”Når man har at gøre med en måde at tale om dagtilbud på, hvor observationer i praksis fx gøres til tal, så meget forskellige oplevelser kan gøres direkte sammenlignelige, så ryger nuancerne ud.”

Når målingen begynder at definere kvaliteten

Der er også en anden udfordring ved den type undersøgelser: De er ikke kun med til at beskrive kvalitet – de kan også være med til at definere, hvad vi fremover opfatter som kvalitet.

Line Togsverd oplever, at undersøgelsernes fokus allerede påvirker den pædagogiske praksis.

Kvalitetsundersøgelsen benytter blandt andet KIDS, hvor der er et stort fokus på de fysiske læringsmiljøer. Det kan ifølge Line Togsverd være med til at få kommuner og institutioner til at indrette deres praksis efter netop det, der bliver målt.

”Den måde at vurdere kvalitet legitimeres i denne type undersøgelser og bruges i det pædagogiske tilsyn kommunalt.”

Hun peger blandt andet på, at institutioner i stigende grad opdeler læringsmiljøer i forskellige zoner til eksempelvis konstruktionsleg og rolleleg.

Det betyder ikke, at fysiske læringsmiljøer eller læringsmiljøer generelt er uvigtige. Men når ét bestemt perspektiv får stor vægt i målingen af kvalitet, er der en risiko for, at andre sider af det pædagogiske arbejde fylder mindre.

For kvalitet i dagtilbud handler også om meget mere end læring. Det handler blandt andet om tryghed, demokratiske forudsætninger og medbestemmelse.

”Der er altså en meget bredere kvalitet, der skaber kvalitet i dagtilbud.”

Kvantitative undersøgelser kan ikke fortælle hele historien

Både forældretilfredshedsundersøgelsen og kvalitetsundersøgelsen er kvantitative undersøgelser. De kan give os viden og pege på tendenser, men de kan ikke alene fortælle, hvordan hverdagslivet i en daginstitution ser ud.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad en undersøgelse konkret spørger til – og hvad den ikke undersøger.

Forældretilfredshedsundersøgelsen kan eksempelvis fortælle noget om, hvordan forældrene oplever deres barns dagtilbud. Den kan ikke bruges som et direkte mål for den pædagogiske kvalitet, ligesom den nationale kvalitetsundersøgelse heller ikke nødvendigvis indfanger alt det betydningsfulde, der foregår i institutionerne.

Fokus på metoden og synet

Det betyder ikke, at undersøgelserne er værdiløse. Tværtimod kan de give vigtig viden. Men de skal bruges med blik for deres metode og begrænsninger.

For det pædagogiske personale kan den nye forældreundersøgelse samtidig ses som en anerkendelse af den tillid, der er mellem forældre og dagtilbud.

”Hvis jeg var pædagog, ville jeg se forældretilfredshedsundersøgelsen som et skulderklap og en anerkendelse af, at vi har dagtilbud med et hverdagsliv, som forældre grundlæggende er trygge og tilpasse med at aflevere deres børn i.”

Men undersøgelserne bør ikke stå alene, når vi taler om kvaliteten i vores dagtilbud. For spørgsmålet er ikke kun, hvad der kan måles – men også hvad der går tabt, når det, der foregår mellem børn og voksne, skal omsættes til tal.

Som Line Togsverd formulerer det:

”Så den type undersøgelser er med til at definere, hvad kvalitet er, og det kunne virkelig være så mange andre ting også.”