Tirsdag den 08.09.2026
Vil du stå i spidsen for et særligt dagtilbud, hvor høj faglighed, tværfagligt samarbejde og fælles ansvar går hånd i hånd?Motiveres du af at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børn med særlige behov og af at udvikle medarbejdere og faglige fællesskaber?
Så er det måske dig, vi søger som pædagogisk leder for Regnbuen – et af Specialklyngens otte særlige dagtilbud.
Specialklyngen er Københavns Kommunes bydækkende klynge af otte særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år med betydelige og varige funktionsnedsættelser. De særlige dagtilbud er oprettet efter barnets lov § 82, § 83 og § 85. Vi er én organisation med otte enheder, men med fælles retning, fælles ambitioner og et tæt samarbejde på tværs.
Du bliver en del af et godt ledelsesfællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen om én fælles kerneopgave: Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet – i tæt samarbejde med deres forældre.
Vi deler viden, udvikler fælles faglige tilgange og hjælper hinanden på tværs af enhederne, fordi kvaliteten for alle børn er et fælles ansvar. Vi tror på, at alle børn har et udviklingspotentiale, og vi møder derfor hvert barn med høje forventninger, nysgerrighed og tro på dets muligheder.
Børn udvikler sig bedst, når de mødes af kompetente voksne, der skaber trygge rammer, tydelige strukturer og meningsfulde fællesskaber, hvor alle oplever at høre til og kunne deltage.
Børnene har betydelige og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Mange har diagnoser indenfor autismespektret, og alle børn har behov for en målrettet indsats omkring kommunikation, deltagelse, regulering og relationer.
I Regnbuen arbejder pædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter tæt sammen om at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene. Forældrene er en helt central del af barnets udvikling, og vi prioriterer et åbent, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgning skal sendes igennem dette link: Venlig hilsen Københavns Kommune
Følg med i vores nyheder om OK26