Tirsdag den 08.09.2026
Da det private botilbud, hvor Connie Godtfredsen arbejdede, gik konkurs, stod hun pludselig uden en hel måneds løn. Selvom arbejdspladsen ikke havde overenskomst, kunne LFS gennem FOA hjælpe med både penge og papirarbejde.
Connie Godtfredsen var på arbejde, da hun åbnede sin mail og fik beskeden: Det private botilbud, hvor hun arbejdede, var på vej mod konkurs.
Hun arbejdede alene med en borger, som ikke skulle mærke noget til situationen, så hun gik om bagved og ringede til sin mand.
”Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Og så blev jeg lidt fornuftig og tænke: Vi har nogle udgifter, der skal betales i morgen,” fortæller Connie Godtfredsen.
Heldigvis kunne hendes mor træde til med et lån. På den måde fik Connie Godtfredsen styr på de mest akutte regninger, samtidig med at hun fortsatte sin arbejdsdag og forsøgte at lade som ingenting overfor borgeren.
Men hun havde ikke fået den løn, som hun havde arbejdet en hel måned for.
”Jeg har udgifter for 20.000. Så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis ikke jeg fik mine penge,” siger hun.
Connie Godtfredsen og hendes kollegaer vidste godt, at der foregik noget med arbejdspladsen. Blandt andet var virksomhedens biler blevet beslaglagt nogle uger tidligere. Men Connie Godtfredsen havde flere gange spurgt, om de ville få løn som normalt og havde fået at vide, at det ville de.
Derfor vidste hun heller ikke, hvad hun skulle stille op, da konkursen blev en realitet.
Hun kontaktede LFS. Her oplevede hun, at faglig sekretær Ole Skovgaard allerede var inde i sagen.
”Ole var jo forberedt. Han var sindssygt god. De havde fået mail om morgenen om, hvad der var sket, så de var alle sammen forberedt,” fortæller hun.
Det gav tryghed i en situation, hvor Connie Godtfredsen havde svært ved at skabe overblik.
”LFS hjalp med det hele. Jeg havde slet ikke overblik over noget som helst, eller over hvordan jeg skulle gøre.”
Ole Skovgaard sendte hende listen over den dokumentation, hun skulle finde frem. Derefter tog hun ind til LFS, hvor de sammen fik styr på sagen.
”Jeg gjorde faktisk ikke noget selv,” siger Connie Godtfredsen.
Når en privat arbejdsplads går konkurs, kan medarbejderne søge om at få manglende løn, pension og feriepenge dækket gennem Lønmodtagernes Garantifond.
Men pengene kommer ikke nødvendigvis med det samme.
Derfor kunne LFS gennem FOA tilbyde berørte medlemmer et lån svarende til dagpengesatsen.
”Det er ikke en lønsikring. Det er et foreningslån, vi giver. Udgangspunktet er, at vi regner med at Lønmodtagernes Garantifond giver pengene,” forklarer Ole Skovgaard.
For Connie Godtfredsen betød lånet, at hun hurtigt kunne betale sin mor de 16.000 tilbage, som hun havde været nødt til at låne, da lønnen pludselig udeblev.
Det private botilbud havde ikke overenskomst med LFS. Men fagforeningen kunne alligevel hjælpe sine medlemmer med både lån, rådgivning og ansøgningen til Lønmodtagernes Garantifond, mens de ventede på deres penge.
”Vi gav sådan set også den sikkerhed, at der faktisk var nogen, der stod op for dem og kæmpede for dem,” siger Ole Skovgaard.
Ansøgningen til Lønmodtagernes Garantifond kan medarbejderne i princippet selv stå for, men ifølge Ole Skovgaard er processen både omfattende og vanskelig at gennemskue.
”Der er temmelig mange krav til, hvad man skal have med, og der går vi ind og hjælper meget,” siger han.
For Connie Godtfredsen blev forskellen på at have en fagforening i ryggen og ikke have det meget tydelig under forløbet.
En af hendes kollegaer var nemlig ikke medlem af en fagforening og måtte selv forsøge at finde vej gennem ansøgninger og dokumentation.
”Han har siddet og bokset med det hele selv. Vi andre har bare gået gnidningsløst igennem, hvor han har været ved at rive håret ud på sig selv,” fortæller Connie Godtfredsen.
Kollegaen havde på tidspunktet for interviewet endnu ikke fået sine penge, blandt andet fordi der var sket fejl med dokumentation i processen.
Oplevelsen har derfor også ændret Connie Godtfredsens syn på sit eget medlemskab.
”Jeg blev ringet op af en anden fagforening og spurgt, om jeg vil skifte fagforening. Det ville jeg i hvert fald ikke, for jeg har fået en fantastisk hjælp.”
Connie Godtfredsen er ikke i tvivl om, hvad hun ville gøre, hvis hun igen stod i en lignende situation: Kontakte fagforeningen med det samme.
Under konkursforløbet sendte hun de mails, hun modtog, videre til Ole Skovgaard, når hun var i tvivl om, hvad hun skulle gøre.
”Så kunne han tage stilling til, om der var noget, jeg skulle forholde mig til. Jeg blev lidt handlingslammet af alle de mails, der kom,” siger hun.
For Ole Skovgaard er netop det en vigtig del af fagforeningens rolle.
”Hvis du pludselig får at vide, at du ikke får penge for den sidste måned, du har arbejdet, og du faktisk ikke ved, om du får noget i morgen, så kan jeg godt forstå, at man har brug for lidt hjælp,” siger Ole Skovgaard.
Følg med i vores nyheder om OK26