Millioner til bedre minimumsnormeringer – sådan bruger København pengene

Af: Signe Rosa Skelbæk

Pædagogiske ledere i dagtilbud skal fra 1. januar 2027 ikke længere tælle med i opgørelsen af minimumsnormeringerne.

Derfor har staten afsat ekstra midler, så kommunerne kan ansætte flere medarbejdere til arbejdet med børnene.

Men 22 kommuner har ikke aktuelle planer om at bruge alle pengene til formålet i 2026. I København er der afsat 81 millioner kroner til flere medarbejdere.

Når lederne fra årsskiftet trækkes ud af normeringsopgørelsen, er det for at sikre, at tallene giver et mere retvisende billede af, hvor mange medarbejdere, der reelt er til rådighed for børnene. I dag tæller lederne med i opgørelsen svarende til 85 procent af deres arbejdstid. Fremover skal den del af normeringen i stedet dækkes af pædagogisk personale.

Det er baggrunden for, at kommunerne i 2026 har fået del i en statslig børnepakke på knap 1,7 milliarder kroner. Pengene skal blandt andet gøre det muligt at ansætte flere medarbejdere, så institutionerne kan leve op til de nye krav fra 1. januar 2027.

Gakket fra start

Martin Kragballe, formand for almenområdet i LFS, hilser de ekstra ressourcer velkommen.

”Det er svært at brokke sig over nye ressourcer til området. Det er det, vi har skreget på de seneste i hvert fald 30 år,” siger han.

Han peger samtidig på, at det længe har været problematisk, at ledernes arbejdstid har indgået i normeringsopgørelsen.

”Fra indførelsen af minimumsnormeringerne har det jo været gakket, at lederens timer har talt med i opgørelsen. Som tidligere leder har jeg det jo også sådan, at lederne er ansat til at lede. Hvis man gerne vil have veldrevne daginstitutioner, må man anerkende, at lederne ikke har deres primære gang blandt børnene.”

22 kommuner har ikke planer om at bruge alle pengene

En gennemgang fra BUPL viser, at 22 kommuner ikke har aktuelle planer om at bruge alle pengene til at hæve kvaliteten i daginstitutionerne i løbet af 2026. Nogle kommuner fordeler pengene over flere år, bruger dem på andre initiativer eller lader dem stå i kommunekassen.

København er ikke blandt de 22 kommuner.

81 millioner til flere medarbejdere

Københavns Kommune modtager i alt 200,7 millioner kroner fra staten i 2026. Heraf er 100,6 millioner kroner afsat til at sænke forældrebetalingen, mens 81 millioner kroner er afsat specifikt til flere pædagogiske medarbejdere og dermed til at styrke minimumsnormeringerne, når lederne ikke længere tælles med.

Ifølge Københavns Kommunes seneste opfølgning planlægger dagtilbuddene samlet set at bruge alle de 81 millioner kroner i 2026.

For de kommunale klynger er der konkrete planer for 47,6 millioner kroner. Her forventes 96 procent brugt på at ansætte eller fastholde medarbejdere. 73 procent skal gå til nye ansættelser, mens 23 procent skal bruges til at fastholde eksisterende personale. De resterende fire procent er planlagt til at nedbringe gæld.

Det svarer til, at der er lagt op til at bruge langt størstedelen af klyngernes midler direkte på flere medarbejdere eller på at undgå, at allerede ansatte forsvinder.

Vil kunne mærkes

Martin Kragballe vurderer, at man skal være realistisk optimistisk. Hvis alle de planlagte midler til nye ansættelser bliver brugt, svarer det ifølge hans beregning i gennemsnit til knap én ekstra ansættelse per. institution.

”Et ekstra menneske betyder, at især i de meget pressede perioder vil det kunne mærkes. Men vi må gøre os klart, at det ikke nødvendigvis betyder en pædagog mere. Det vil i mange tilfælde blive en pædagogmedhjælper, fordi det i øjeblikket er lettere at rekruttere. Én enkelt medarbejder mere er selvfølgelig ikke en kæmpe landvinding for den pædagogiske kvalitet,” siger han.

Forskelle på kommunale, selvejende og private

Kommunens opfølgning viser også forskelle på, hvor konkret der følges op på pengene.

For de kommunale klynger er der udarbejdet planer for anvendelsen. For de selvejende institutioner følger forvaltningen udviklingen i det samlede lønforbrug, men der foreligger ikke tilsvarende planer. Og kommunen følger slet ikke op på, hvordan de private institutioner bruger midlerne.

De 81 millioner kroner er altså fordelt på kommunale, selvejende og private daginstitutioner, men kommunen har ikke samme indblik i, om pengene bliver brugt til flere medarbejdere i alle institutionstyper.

Ved siden af de 81 millioner kroner har Københavns Kommune afsat 19,1 millioner kroner til blandt andet bedre fysiske lege- og læringsmiljøer, rengøring, pædagogiske materialer og rekruttering. De midler er en del af den samlede statslige bevilling, men er ikke afsat specifikt til flere medarbejdere.